Dette forår indtog det internationalt anerkendte danske dansekompagni Next Zone de skrå brædder på Aveny-T i København med den dobbelte danseforestilling JOYOUS & 4 HORSEMEN.
Ode til kroppen (Joyous)
Joyous er en fejring af formen: en danseforestilling domineret af komposition, synkroni og kroppens mangfoldige muligheder. Det er en ode til kroppen og koreografi i dens reneste udtryk, hvor narrativer er let drysset i den minimalistiske opsætning. Værket udfordrer os til at læse det gennem vores kropslige sanseligheder, et kendskab vi alle sammen har, men sjældent bruger bevidst eller sætter ord på.
Segmenteret og sammenholdt
Postmodernisme er kendt for at gå imod de store narrativer og i stedet fokuserer på fragmenterede småuniverser. Men selvom der ikke er en klar rød tråd mellem scenerne i Joyous, føles det som om en usynlig stemning alligevel holdt dem sammen. Måske er det netop livsglæden, som titlen peger på, som samler de enkelte scener op til en harmonisk enhed. Livsglæden og livskraften træder igennem den konstante kamp – nogle gange legende, nogle gange alvorlig – mod døden gennem ekstreme balancepositioner (fx elbue “freeze”) og ved at lege med at falde, gribe og bruge momentum, fx ved at dreje rundt på hovedet.
Helt koreografisk bliver værket holdt sammen gennem tilbagevendende koreografiske stykker, og gennem variationen af det samme urbaninspirerede dansesprog fyldt med runde former og spiraler.
Er det dans, nycirkus eller performancekunst?
Med gentagelser og det manglende åbenbare narrativ nærmer værket sig mod performancekunstgenren og danner et ualmindeligt ægteskab mellem breakdans/akrobatik og durational performancekunst.
Blandingen af genrene kunne også tydeligt mærkes blandt publikums reaktion: i den første halvdel klappede folk ikke, når danserne udførte “tricks”, men de klappede i den sidste halvdel, ligesom man ville gøre til en breakdans battle eller en cirkusforestilling.
Kroppen erstattes sidst
Historisk set har “den beskidte krop” altid haft en lavere status end “den rene sjæl”, i hvert fald i de judeokristne kulturer. Men nu lever vi i særlige tider, hvor kunstig intelligens (ligesom Chat GPT) allerede er bedre stillet i forhold til at lave en del administrativt, kreativt og akademisk arbejde, end vi mennesker. Det er interessant at observere, at selvom robotterne også kan udføre imponerende akrobatiske bevægelser, går der måske længere tid, før vi accepterer en erstatning af menneskelige dansere – og andre kropskunstnere – end der går, før vi accepterer robotter, der skriver anmeldelser om disse dansere.
Apokalysen som håb (4 Horsemen)
4 Horsemen kom straks efter Joyous og stod i stærk kontrast op mod dens livskraft og livsglæde som tidligere omtalt.
Hvor danserne i Joyous brugte hele deres krop, gik i ydrestillinger og rettede hurtige bevægelser udad, bevægede danserne sig i 4 Horsemens truede univers sig tit langsomt. I to tilfælde brugte danserne kun deres arme til at kommunikere det apokalyptiske brud. Fokus tit lå på overkroppens udtryk: skuldrene, armene, ansigtet. Det stemmer overens med den klassiske repræsentation af det overjordiske, som noget der hører til hovedet og er opadrettet.
Legemet skabte skarpe, frygtelige former. Leddenes hypermobilitet vækkede angst og afsky i modsætning til beundring, som de gjorde det i Joyous. I det hele taget dominerede der en grotesk, disharmonisk æstetik. Den sidste scene var næsten butoh-agtig med danserens vanvittige grimasser, paranoide øjebevægelser, fulgt af hans langsomme, sensoriske kravlen, inden han overgav sig selv fredeligt til døden.
Slutningen af værket kan anses som grusomt, pessimistisk og deprimerende. Efter al den livsglæde i Joyous, bliver vi her konfronteret med livets tragedier, uden en lykkelig afslutning. For mig peger værket i den modsatte retning med den fredelige overgivelse til sidst: vi er på et vendepunkt, hvor vi ikke længere kan leve, som vi gjorde før, og det er kun, når vi har givet slip på fortiden og har sørget over det, at vi kan begynde at bygge noget nyt.
FAKTA
Dobbelt danseforestilling JOYOUS & 4 HORSEMEN tager på en bevægende, sanselig & kontrastfyldt rejse. Spillede på Avenue-T fra den 26. april.
Forestillingerne skubber til grænserne for dansen som kunstart og udforsker temaer som håb, frygt, fællesskab og kulturel diversitet. Kunstnerne tager publikum med på en bevægende, sanselig og kontrastfyldt rejse, hvor de vil møde alt lige fra fred til krig, fra liv til død med koreografi af Lene Boel.
JOYOUS er en kraftfuld, sanselig og humoristisk danseforestilling, der fusionerer urban dans og nycirkus. En fejring af optimismen, en hyldest til håbet, glæden og menneskets vilje og evne til at skabe positiv balance i verden.
4 HORSEMEN er inspireret af fortællingen om de fire dommedagsryttere fra apokalypsen, der repræsenterer Erobring, Død, Krig og Hungersnød. Modsat JOYOUS skildrer forestillingen den mørke side af menneskehedens historie i fire eksperimenterende og intense urbane soli på syv minutter hver. Historien om de fire dødsryttere er aktuel set i lyset af både Covid-19 pandemien, krigen i Europa og de skiftende magtstrukturer i verdenen i disse år.
Musikken til 4 HORSEMEN er fire nykomponerede værker. De er individuelle, elektroniske kompositioner, der skabes i studiet sideløbende med koreografien og det scenografiske lys, som er specifikt udviklet til at kunne oplyse dansernes kostume og det begrænsede scenerum på 3×3 meter, som danserne hver især bevæger sig i.