SOMMERDANS : Verdensballetten

Sol, sommer, sang, spillemænd og skønhedsdans

Det er højsommer i Danmark, og lige nu er vores plet på jord allerskønnest. Og ikke mindst aftenerne, som endnu er lange, lyse og lune, hvorfor man på alle måder kun kan fristes til at være udendørs. Når vejret i den grad smiler til os, og man samtidig befinder sig i unikke, smukke rammer, samt ydermere kan man få lov at opleve meget dygtige kunstnere performe er det ikke så ringe endda.

af Susanne Trudsø (konservator; kulturskribent)

Verdensballetten har taget hul på sin 12. sæson, og ensemblets leder Jens-Christian Wandt har i den grad gennem årene forstået at fintune sit koncept. Han har skummet fløden i dansens verden; alle dansere er solodansere fra de bedste og største balletkompagnier omkring os, ligesom sangere og musikere er eminent dygtige.

Også de fysiske rammer er cremen af cremen, og de bliver flere og flere fra år til år og er på hver sin måde virkelig fine og smukke perler rundt om i hele landet; eksempelvis besøger Verdensballetten på sin turné barokhaven ved Ribe Kunstmuseum, fynske Broholm Gods og klitterne ved den tilsandende kirke i Skagen, hvor det hele startede. Og allerede inden forestillingen er der lagt op til hygge med madkurv og kølig vin på flaske. Så alle sanser kan på en og samme aften stimuleres; madens finesser og vinens nuancer kan smages, duften af hav, marehalm eller blomster kan indsnuses, aftenbrisens pust kan føles gennem håret, lyden af sangen og musikken samt synet af dansens poesi og teknik kan og skal blot nydes af øre og øje.

Publikum har desuden taget konceptet til sig, og oplevelsen af buketten af sekvenser fra dansens verden iblandet arier og musikstykker, der præsenteres af de ypperste kunstnere, er alene bærende nok til, at publikum strømmer til. Hvad programmet eksakt byder på, er så aftenens overraskelse.

Premiere i haven ved Sølyst
For sjette år i træk var der premiere i haven ved Sølyst nord for København, hvor scenen igen var opstillet i den fineste naturlige kulisse fra en sværmerisk fortid, som nu har resulteret i kæmpestore bøgetræer på kunstige gravhøje og i baggrunden den smukkeste udsigt over det blå Øresund. Ovenover var himlen bare blå med enkelte kridhvide fjerskyer, og efter borgmester Hans Tofts velkomsttale bød også den syngende og selvironiske solist Jens-Christian Wandt velkommen til hver en gæst med en let omskrevet version af Solen skinner, det er sommer.

Aftenens balletprogram blev indledt med en yndefuld og kærlig pas-de-deux fra en-akts-balletten Rhapsody skabt af Sir Frederick Ashton tilbage i 1980 i anledning af den engelske Dronningemoders 80 års fødselsdag. Musikken er Sergei Rachmaninoffs Rhapsody on a Theme of Paganini. Netop Paganini er jo energisk, præcis og tempofyldt, hvilket de to dansere Yasmine Naghdi og Federico Bonelli netop også var.

Dénise Bech indledte operaindslagene med Gildas fine kærlighedsarie ”Caro nome” fra Verdi’s opera Rigoletto, hvorefter Iana Salenko kom på scenen og dansede en absolut fortryllende døende svane. Armene var bølgende, hun var bævrende og sårbar for til sidst at være resignerende, fredfyldt og rolig. Til Camille Saint-Saëns musik blev Mikhail Fokins 112 år gamle koreografi således danset på allersmukkeste vis, mens en sommerglad solsort sang af sine lungers fulde kraft.

Frédéric Chopins Nocturne nr. 20 blev aftenens første rene musikindslag, fremført af aftenens to unge talentfulde musikere: Niklas Walentin på violin og Alexander McKenzie på flygel. Herefter kom Yuhui Choe og Nehemiah Kish på scenen i en smuk pas-de-deux fra Liam Scarletts meget roste Asphodel Meadows, som tager sit udgangspunkt i den græske mytologi og omhandler livet efter døden. De to dansere udtrykte først en kølig distance, men nærmede sig efterhånden hinanden, hvorved tiltrækning, samhørighed og nærvær opstod i en akrobatisk elegance udtryk i moderne trin.

Aftenens næste operaindslag var dygtige Dénise Bech med Donna Annas arie ”Non mi dir” fra Mozarts Don Giovanni.

Aftenens absolut morsomste indslag var Eric Gauthier’s koreografiske værk Ballet 101. En stemme beder danseren Xander Parish om at præsentere ballettens 100 positioner; én efter én, hvorefter posens rystes, og stemmen beder om positionerne i en ganske anden rækkefølge, hvorefter dansens kompleksitet opstår i en forrygende dans med pirouetter, vrid og spring; ja, som en raket, der affyres. Morsomt, og hvor gækken slås humoristisk løs.

Efter pausen kom Jens-Christian Wandt atter på scenen sammen med Dénise Bech, hvor de smukt fremførte duetten ”Bacarole” fra Jacques Offenbachs Hoffmanns eventyr.

Marius Petipa har skabt Le Corsaire til Adolphe Adams musik, og fra denne klassiske ballet dansede Yuhui Choe, Nehemiah Kish og Xander Parish en flot pas-de-trois; storladent klassisk med løft og balancer og herrernes præsentation af ballerinaen.

Aftenens næste programpunkt var et nyt værk skabt til årets forestilling over Jacobs Gades Tango Jalousie. Musikken fejlede bestemt ikke noget, heller ikke danseren Marian Walter, mens koreografien må beskrives som banal!

Musikken, der fulgte, var ganske enkelt helt forrygende; nemlig Svend Asmussens June Night herligt fremført nuanceret, muntert og ekvilibristisk af Niklas Walentin. Det var en fornøjelse at lytte til og med ægte Asmussen-sound.

Og det høje niveau fortsatte; nemlig med en pas-de-deux fra Bryan McGregors Chroma fra 2006, hvor Yasmine Naghdi og Federico Bonelli var forrygende i den ekspressive og eksplosive dans. To smidige og muskuløse dansere, fyldt med overskud i den teknisk yderst krævende trinudfoldelse; det var herligt at se.

Inden aftenens dansemæssige finale blev det til et genhør med Dénise Bech, som på forførende vis sang Musettes valsearie ”Quando m’en vo” fra Puccinis La Boheme.

Aftenens finale blev to sekvenser fra Marius Petipas Raymonda med musik skabt af Alexander Gluzunov. Først dansede Iana Salenko og Marian Walter en raffineret, elegant og teknisk sikker pas-de-deux, hvorefter de øvrige dansere stødte til og sammen dansede en særlig version af coda’en. En absolut festlig og energisk finale med snurrende piroutter på en herlig og oplevelsesrig aften.

Får man ikke set Verdensballetten her i juli, ja, så vender de tilbage med nye lokaliteter i august og med en lidt anden bemanding.

FAKTA

Info: www.verdensballetten.dk

Xander Parish
Mariinskij Balletten, St. Petersborg

Steven McRae, Federico Bonelli, Nehemiah Kish, Yasmine Naghdi & Yuhui Choe
The Royal Ballet of London

Iana Salenko & Marian Walter
Staatsballett Berlin

Dénise Beck, sopran & Jens-Christian Wandt, tenor & konferencier

Niklas Walentin, violin & Alexander McKenzie, klaver

Theme developed by TouchSize - Premium WordPress Themes and Websites