Dans fra minens dyb

Forestillingen GUEULES NOIRES træder utraditionelle veje, når urban dans undersøger nye narrativer og dykker ned i Frankrigs massive industrihistorie. GUEULES NOIRES er en ensembleforestilling af koreograf Rashid Hedli, fremført af det franske dansekompagni Compagnie Niya. Med den danske undertitel KULFJÆS – EN DANSEFORESTILLING I KULMINENS DYB har forestillingen Danmarkspremiere på subURBAN DANCE FESTIVAL 2019.

af Signe Als Nielsen (cand.mag., freelancejournalist)

foto: Célita Preciaux

Gennem GUEULES NOIRES ærer koreograf Rashid Hedli alle de franske minearbejdere – især hans far, der immigrerede fra Marokko til Frankrig. Mange minearbejdere forlod deres land, deltog i genopbygningen af Frankrig og dets kulturelle mangfoldighed. Fra oprydning til oprør er deres menneskelige eventyr legemliggjort af de fem scenekunstnere Rachid Hedli, Jéremy Orville, Valentin Loval, Abderrahim Ouabou og Romuald Houziaux.

Tonerne fra harmonikaen giver genlyd i de mørke mineskakter og vidner om et folkeligt fællesskab, der rækker udover minens dyb. Ankomsten i bunden. En minearbejder kravler fremad på alle fire med en pind med ild i. Eksploderede flammen, betød det, at farlig metangas var til stede. Stoppede kanariefuglene, placeret i minens bund, med at pippe, var det faresignal for gasudslip.

Hvordan fortolkes hverdagen i kulminen gennem dans, lyd og lys? Det gør den af fem scenekunstnere, som er en del af en nyskabende dansetrup, hvor hip hop og break dance opfordrer til at huske sine rødder.

foto: Companie Niya

Mennesker uden ansigt ser igen dagens lys gennem dansen
GUEULES NOIRES er historien om at komme fra ingenting og skabe en ny tilværelse for sig selv og sin familie. En fortælling om hårdt arbejde, kammeratskab, loyalitet, og om at bygge et samfund op i fællesskab. 26 forskellige nationaliteter arbejdede i minerne. De kom blandt andet fra Østeuropa, Nordafrika og Belgien. Og et broderskab udviklede sig.

Koreograf Rachid Hedlis familie kom til Frankrig fra Nordafrika som gæstearbejdere, og faren fik arbejde som minearbejder. Forestillingens titel GUEULES NOIRES (kulfjæs) henviser til tilsodede minearbejdere. Arbejdet i kulminerne åbnede op for en ny tilværelse i Frankrig, men for faren blev kulminerne også hans endeligt, da han døde af lungekræft efter i årevis at have indåndet kulstøv under jorden.

foto: Célita Precieux

I løbet af 11 scener kaster Compagnie Niya sig ud i at fortælle en kompleks historie, der er lige så rørende, som den er rå.

Gennem urban dans udforsker forestillingen mange af de ansigtsløse skæbner, der har været med til at forme Frankrig: Minearbejderne, hvis livslange og hårde arbejde bogstavelig talt har hældt kul på den franske økonomi i efterkrigstiden.

Hvis GUEULES NOIRES er fortællingen om minernes historie og industrialiseringen, så er det først og fremmest en fortælling om mennesker. De værdier, minearbejderne delte: Solidaritet, kulturudveksling, fællesskab, broderskab og hårdt arbejde.

foto: Companie Niya

Historien om en svunden tid – går gennem generationer
”Koreografen har bygget historien på sin far, der var minearbejder. Og andre af truppens medlemmer har også fædre eller bedstefædre, der arbejdede i minen,” siger Anne Therese Sønderstrup, projektleder på subURBAN DANCE FESTIVAL i Dansekapellet.

Anne Therese Sønderstrup så forestillingen på Festival Karavel i Lyon i efteråret 2017 og syntes, den også skulle ud til et dansk publikum.

”Det er historien om en svunden tid. Om minerne og deres arbejdere; dem, der kom udefra og skabte sig en ny tilværelse gennem minearbejdet. Og lige dér, midt på scenen, står nogle af minearbejdernes sønner så i dag,” siger Anne Therese Sønderstrup.

foto: Nadia Herrati

Musik i mørket med poetisk scenografi og koreografi
Minens mørke dyb akkompagneres af Romual Houziaux’ originale musik, hvor harmonikaen spiller hovedrollen som folkeligt instrument – og vidner om det broderskab, som også udviklede sig mellem de mange minearbejdere med stor kulturel mangfoldighed.

Parallelt er der et lydtæppe med lighed til larmende maskiner og industriens hårde, skærende lyde, der står i skarp kontrast til de bløde harmonikatoner spillet live under forestillingen.

”Lydbilledet leder tankerne hen på trykluftsbor, maskiner og industri, og dér bliver man hensat til minerummet. Noget vi alle kan relatere til, selvom vi ikke har været der,” fortæller Anne Therese Sønderstrup.

Gennem et kraftfuldt, poetisk sprog i scenografi og koreografi, placerer Rashid Hedli hip hop-dansen midt i en moderne, minimalistisk scenografi. Oversat, er hans koreografi også en poetisk tale, der konfronterer de traditionelle rytmer af dans.

I et krydsfelt mellem urban og moderne dans, hvor koderne for hip hop-kultur brydes, ligger der en personlig fortælling, der rækker udover det nære, og hvor et universelt sprog taler.

”Det er stærkt, at Rashid Hedli vil fortælle sin fars historie. Og det er stærkt med den oprigtighed, der er – og det ser vi, når danserne kaster sig ud i at formidle den komplekse historie,” slutter Anne Therese Sønderstrup.

foto: Nadia Herrati

Maskulinitet og råhed hånd i hånd med hip hop
I mineskaktens mørke er en gentagen metallisk lyd af hakker mod kul og sten, som mændene svinger fra skulderhøjde mod minetunnelens sider. Et livsfarligt, hårdt arbejde i rå og opslidende omgivelser.

Break dance og hip hop fungerer godt, fordi de stadigvæk er rå af karakter, og det er historien også.

”Det er mænd, der står på scenen. Mænd med et sejt kropssprog og en tydelig maskulinitet. Deres udtryk er upoleret, som både dansen og kropssproget viser. På den måde passer det urbane kropssprog godt sammen med minelivet,” siger Anne Therese Sønderstrup.

Lige under overfladen af det barske arbejde i minens mørke, lurer angst og usikkerhed – men også en empati og samhørighed mellem minearbejderne.

”Der er også utrolig meget ømhed midt i den her usikkerhed og angst, som stemmer godt overens med den barske virkelighed, vi i hvert fald forestiller os, er nede i minen,” slutter Anne Therese Sønderstrup.

foto: Sebastin Pouilly

FAKTA om Rashid Hedli
Koreograf og danser Rashid Hedli er født i 1982. Han grundlagde Compagnie Niya i 2011 i Valenciennes-området i Frankrig. Compagnie Niya beskæftiger sig med hip hop og moderne dans.

foto: Marie Greulich

Som 18-årig begyndte Rashid Hedli på street dance og deltog i break dance-konkurrencer. Herfra tog karrieren fart.

I 2006 dannede han (og arbejdede også som koreograf i) gruppen Hotclan, der blev budt velkommen rundt om i Europa, og fik høje placeringer ved flere konkurrencer. Til Battle Of The Year France 2011 fik han en 3. plads.

Med ønsket om at starte sit eget projekt, organiserede han under Hip Hop Games i 2011 forestillingen Censure, anerkendt af publikum og professionelle, som blev opført til SF HipHop Dance Fest i San Francisco. Herefter grundlagde han Compagnie Niya.

FAKTA om GUEULES NOIRES
GUEULES NOIRES spiller under subURBAN DANCE FESTIVAL i Dansekapellet

KOMPONIST: Romuald Houziaux
KOREOGRAF: Radshid Hedli
MEDVIRKENDE: Rachid Hedli, Jéremy Orville, Valentin Loval, Abderrahim Ouabou, Romuald Houziaux
IDÉ: Radshid Hedli
PRODUCENT: Compagnie Niya, 2016
ARRANGØR: Dansekapellet og subURBAN DANCE FESTIVAL

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Institut Français du Danemark og spillede under subURBAN DANCE FESTIVAL på Dansekapellet den 18. – 25. maj.

foto: Célita Preciaux
Theme developed by TouchSize - Premium WordPress Themes and Websites