Visningen af Talking Timbers kommende forestilling Of All Places som work-in-progress er vel overstået, og roen har sænket sig på Bora Bora, da jeg møder idémændene bag kompagniet. Talking Timber arbejder i krydsfeltet mellem et fysisk udtryk og rummet i et visuelt sprog, hvor komedie og tragedie går hånd i hånd, og visningen her markerede samtidig afslutningen på deres researchforløb på Bora Bora.

af Guro Løvø (magister i dansevidenskab)

 

Talking Timber og deres Of All Places

Jeg møder den interskandinaviske gruppe i teatersalen og beder dem om at fortælle lidt om dem selv, hvorledes samarbejdet opstod og deres inspiration.

Talking Timber: Vi mødtes på Akademi for Scenekunst i Frederikstad i Norge, hvor vi alle sammen tog vores afgang i 2012. Skolen er en treårig statslig teaterskole med en linje for skuespil og en for scenografi, med vægt på både samarbejdsprojekter og på plads til at udvikle det individuelle. Vi havde mange forskellige undervisere, og undervisningen på de to linjer er fagspecifik, men også med fokus på selve dét at skabe. Kompagniet blev dannet i forbindelse med vores afgangsprojekt, Answering Answering-Machines, og Of All Places er vores anden forestilling som kompagni.

 

Gruppens medlemmer har mange ressourcer at hente fra – I har forskellige kompetencer med fra tidligere?

Talking Timber: Vi har baggrund i forskellige kunstarter – billedkunst, dans/fysisk teater, film – og vi bor spredt rundt i Skandinavien, og én bor i Berlin. Erik, kompagniets producent, kommer blandt andet fra Kaospiloterne i Århus, og Hanna kommer fra scenografilinien på akademiet. Ønsket er at kunne arbejde sammen 3-4 måneder om året for så at beskæftige os med egne projekter, alene eller sammen med andre, resten af året.
Fokus nu er i høj grad at udvikle vores eget udtryk: fysisk teater, der tager udgangspunkt i rummet, i objekter, og forholder sig reflekterende til de teatrale virkemidler.

 

Dette var også omdrejningspunktet i jeres første forestilling, som I turnerede med i Norge, på velrenommerede spillesteder som BIT Teatergarasjen i Bergen og Black Box i Oslo?

Talking Timber: Answering Answering-Machines var en forlængelse af afgangsforestillingen på Akademiet for Scenekunst; en mere dystopisk forestilling end denne her, der startede med veldefinerede teatrale virkemidler og kostumer i 70’er stil, for at ende i opløsning og poetisk kaos.
Of All Places er lettere, fabulerende, med historier der tager udgangspunkt i det personlige, uden at det handler om os som personer.

 

Piet Gitz-Johansen under forberedelserne til visning. Foto: Lars Kjær Dideriksen, Bora Bora, www.bora-bora.dk

I har haft et intensivt researchforløb op til denne visning – hvad betyder det for jer som forholdsvist nyetableret kompagni?

Talking Timber: Rigtig meget. Arbejdet med Of All Places begyndte næsten umiddelbart efter turnéen i Norge var afsluttet, og det har været seks intense uger, først på Island, så i Århus. Det har givet os et stærkt fundament i etableringen af et fælles univers, og det har givet os fælles referencerammer. Dette nedfælder sig på mange måder i forestillingsarbejdet, fx kan bestemte personer eller situationer dukke op under udviklingen af en karakter, og de andre ved, hvad man taler om, og hvor inspirationen kommer fra. Et væsentligt aspekt ved opholdet på Island og i Århus, er netop mødet med andre mennesker, de personer vi har mødt undervejs, deres fortællinger, og den indvirkning det har haft på processen. Og – selvfølgelig – mødet med naturen på Island, hvor vi gerne ville være nærværende hele tiden, men startede med at tage en hel masse billeder, bruge computeren – for så at lægge det elektroniske væk igen, og forsøge bare at være helt tilstede.

 

I udformningen af forestillingen – arbejder I da meget med improvisation?

Talking Timber: Det gør vi, improvisationsarbejdet er vigtigt. Det kan tage udgangspunkt i rummet, i objekter, i ord, men også i en karakter, eller i en bevægelse. Vi lægger vægt på humor, leg, improvisation, at turde gå med på en impuls, sammen, og på egen hånd, også dér hvor man ikke ved, hvor det ender. Men vi snakker også sammen, rigtig meget, og lægger rammer for arbejdet på gulvet, og for hvor vi skal hen.

 

Øjebliksbillede fra processen. Foto: Lars Kjær Dideriksen, Bora Bora, www.bora-bora.dk

 

Kostumerne – I optræder i badedragter – det forstærker en form for ærlighed i stykket?

Talking Timber: En vis grad af afklædthed, uden at virke provokerende, giver karaktererne en grad af sårbarhed. Humoren er også vigtig – den virker afvæbnende og kontaktskabende. Det, vi først og fremmest vil, er at undersøge, stille spørgsmål, både til indhold og virkemidler, som fx ved at bryde scenens 4. væg og tage direkte kontakt til publikum.
Det er også noget, der nedfælder sig i selve spillestilen, i udviklingen af – de gerne skæve – karakterer: at have en dobbelthed, at være i rollen, men samtidig betragte den udefra; at lytte til kroppen, og lade nærværet lede en videre.

 

FAKTA:

Of all places får premiere i 2015, og Talking Timber håber på at spille forestillingen både i Danmark, Norge og Sverige. Et originalt fysisk og visuelt teaterkompagni, der bliver spændende at følge fremover.

OM TALKING TIMBER

Talking Timber er et nordisk kompagni bestående af Josephine Kylén Collins (SE), Mikkel Rasmussen Hofplass (NO), Piet Gitz-Johansen (DK) og Hanna Reidmar (SE). Talking Timbers medlemmer har med et udgangspunkt i forskellige kunstformer som teater, dans og installationskunst og fælles uddannelse ved Akademi for Scenekunst, Norge, og har nu slået deres kræfter sammen som scenekunstnere. De er interesserede i mødet mellem et fysisk udtryk og rummet og arbejder i et visuelt sprog, hvor komedie og tragedie går hånd i hånd.

Projektet er støttet af Nordisk Kulturråd.