Den fremtrædende franske hiphopdanser og -koreograf, Mourad Merzouki, har gæstet Dansekapellet i København for at finde dansere til det europæiske samarbejdsprojekt 7Steps. Mourad Merzouki er leder af Centre Chorégraphique National de Créteil et du Val-de-Marne ved Paris, hvor hans Compagnie Käfig også har sin base. Men det hele startede med akrobatik, cirkus og hiphop i gaderne i fødebyen Lyon.
af Vibeke Wern (danseanmelder; Berlingske Tidende)
Mange mennesker over hele verden har stiftet bekendtskab med den franske danser og koreograf Mourad Merzouki i forbindelse med Dansens Dag 2014. For det var den 40-årige Mourad Merzouki, som ITI/UNESCO i år havde udvalgt til at skrive og indtale den såkaldte International Dance Day Message, som kan ses og høres på diverse hjemmesider verden over.
Født og opvokset i Lyon var det her Mourad Merzouki begyndte hele sin interessante og flotte karriere, og det var sammen med blandt andet barndomsvennen, danseren og koreografen Kader Attou, han i 1989 grundlagde kompagniet Accrorap.
I 1996 startede Mourad Merzouki sit eget Compagnie Käfig, som indtil nu har danset omkring 2500 forestillinger i over 60 lande for mere end en million mennesker. Blandt de store succeser er blandt andet den fremragende forestilling ”Boxe Boxe” fra 2010 (omtalt i Terpsichore efteråret 2012).
Siden 2009 har Mourad Merzouki været leder af Centre Chorégraphique National de Créteil et du Val-de-Marne ved Paris, mens barndomsvennen Kader Attou i 2008 blev leder af Centre Chorégraphique National de La Rochelle. Og disse to førende franske hiphop-koreografer er indtil nu de to eneste koreografer fra hiphoppens verden, der er blevet ledere af franske koreografiske centre.
”Ja, det er faktisk en smuk historie. Næsten som et eventyr. Det havde vi aldrig drømt om, da vi var små,” lyder det beskedent fra Mourad Merzouki, da vi sidder og snakker sammen i Dansekapellet midt i juni.
Sammen med sin assistent, Kader Belmoktar, er Mourad Merzouki kommet to dage til København. Den første dag holder han og assistenten audition til det europæiske samarbejdsprojekt, 7Steps, og den anden dag laver de workshop med Uppercut Danseteater.
Ida Frost. Foto: Bahadir Berber
Fra gaden til teatret
Mourad Mezouki har på ingen måde bevæget sig den lige vej ind i dansens verden og frem til de etablerede institutioner.
”Jeg har til gengæld lært mange ting på min snørklede vej. Det hele startede, da jeg var syv år. Min far syntes, det var en god idé at gå til kampsport, for som han sagde: Så lærer du at forsvare dig, for samfundet er ikke altid let at gebærde sig i,” fortæller Mourad Merzouki, hvis forældre begge kommer fra Algeriet.
”Min familie boede i forstaden Saint-Priest ved Lyon, og Kader Attout boede lige i nærheden. Jeg gik på den samme skole som ham og lærte karate og boksning. En af vores lærere lavede også cirkus, så derfor var vi heldige også at få cirkustræning, og det kom til at betyde meget for vores videre udvikling og interesse for at lave forestillinger.”
Først som teenager stiftede Mourad Merzouki bekendtskab med hiphop-kulturen, og fandt her en danseform, der kunne forenes med akrobatik, kampsport og cirkus.
”Sammen med Kader Attou og nogle andre venner dannede jeg gruppen Accrorap. Navnet var en sammenstilling af akrobatik og rap, for selv om rap er en musikgenre, tænkte vi dengang, at rap også var dans. Måske var vi faktisk de første, der blandede cirkus og hiphop,” lyder det eftertænksomt fra Merzouki.
”Direktøren for teatret i Saint-Priest kom en dag forbi og så en af vores gadeforestillinger og inviterede os herefter til at lave en ti minutter lang forestilling i teatret. Vi havde aldrig før danset i et teater og inviterede alle vores venner og familie til at komme. Der var propfyldt. Året efter blev vi inviteret til at lave en times forestilling. Pludselig gik det hurtigt, og vi fandt ud af, at dans faktisk kunne være et rigtigt arbejde. Det anede vi jo ikke i starten. Vi begyndte også at møde koreografer og andre kunstnere,” siger Merzouki, der har taget kurser hos moderne koreografer som Joseph Nadj, Maryse Delente og Jean-François Duroure.
”Det er helt sikkert, at vores baggrund i cirkus hjalp os meget, forstået på den måde, at franske hiphop-dansere generelt bare reproducerede den amerikanske hiphop. Og når publikum havde set det én eller to gange, mistede de lidt interessen. Men fra cirkus var vi vant til at performe og se det hele lidt på afstand og vidste også, hvordan vi kunne lave spænding ved at bringe publikum ud af ligevægt. At destabilisere tingene er en vigtig ting,” understreger Mourad Merzouki flere gange.
Anna Eileen Jeppesen. Foto: Bahadir Berber
Hiphop i flygtningelejr
Omkring 1994 kom Mourad Merzouki sammen med Kader Attou på en rejse, der skulle få stor betydning for begge.
”En dag da vi lavede akrobatik og hiphop på gaden i Lyon, kom en dame fra den humanitære organisation Enfants Refugiés du Monde tilfældigt forbi. Hun syntes, det vi lavede var fantastisk, dynamisk og generøst og foreslog os at tage til en flygtningelejr i Zagreb i Eksjugoslavien og lave nogle dansekurser. Vi accepterede straks, for det var lidt drømmeagtigt for os at tage af sted, og det var første gang vi skulle ud at rejse. Men vi var faktisk også bange, fordi der stadigvæk var krig, og vi skulle arbejde med familier og børn, der havde oplevet krigen på egen krop. Og vi kunne hverken tale engelsk, serbisk eller kroatisk, så der var nogle sprogbarrierer. Men vi blev meget berørte af oplevelsen. For dér oplevede vi for alvor, at dansen er et universelt udtryksmiddel, som man kan udveksle følelser igennem,” siger Mourad Merzouki.
”Pludselig følte vi os som både dansere og borgere her i verden. Vi var ikke længere fremmede på samme måde, som vi følte os fremmede i Frankrig, men følte os som mennesker. Vi havde jo en alder, hvor vi i Frankrig gerne ville gå på diskotek og danse, men blev afvist på grund af vores udseende. I metroen så folk på os, som om vi var tyveknægte, og så er det, man føler sig ekskluderet af samfundet. Det er jo, fordi de unge føler sig udelukket, at der er så mange problemer i visse kvarterer, og det er også derfor, de unge bliver voldelige. Det er jo desværre en realitet i Frankrig.
Selv har jeg været heldig, at jeg har fået mulighed for at udtrykke mig gennem dansen og på den måde få en eksistens som menneske her i verden. Gennem dansen har jeg også kunnet se og bedømme tingene på afstand og skabe mine egne visioner for samfundet.”
Kader Belmoktar. Foto: Bahadir Berber
Et digt af René Char
Det var, da Mourad Merzouki vendte hjem fra Eksjugoslavien, at han på en mur i Lyon læste et digt af den franske poet René Char. Et digt, som siden har fulgt ham, og som han også citerede i årets budskab til Dansens Dag:
”Impose ta chance, serre ton bonheur et va vers ton risque. À te regarder, ils s’habitueront.” (Impose your chance, hold tight to your happiness and go towards your risk. Looking your way, they’ll follow.)
”Jeg læste ikke særligt meget, da jeg var ung, heller ikke digte. Men denne tekst gjorde mig virkelig glad og satte noget i gang i mit hoved. For ordene er så rigtige. Man SKAL gribe chancen og glæde sig over lykken, hvor den er. Og slutningen giver mig håb og betyder, at når de først ser én, så vænner de sig til at se én, som man er. Det er noget, jeg personligt gennemlever hver eneste dag. Og det var også det, jeg oplevede i Eksjugoslavien, hvor jeg så disse mennesker i flygtningelejren engagere sig i dansen, trods alt det de havde været igennem under krigen. Jeg har siden altid tænkt på René Chars tekst, når jeg var i tvivl om noget, eller når noget i det franske samfund har bragt mig ud af balance.”
Destabilisering
At destabilisere eller bringe tingene ud af balance er en vending Mourad Merzouki bruger i mange sammenhænge, også når han taler om sin audition i Dansekapellet til projektet 7Steps.
”Jeg kan godt lide at bruge musik, der ikke er traditionel hiphop-musik, og som bringer danserne lidt ud af balance. For så kan jeg iagttage, hvordan deres kroppe reagerer på musik, som de ikke er vant til at høre. Jeg ser i det hele taget meget på, hvordan danserne bevæger sig i forhold til musikken – og det kan være til både dynamisk og poetisk musik.
Selvfølgelig kigger jeg også meget efter dansernes energi og deres erfaring med koreografi. Deres personlighed er også vigtig, og så skal de have en stilistisk alsidighed. Det er også vigtigt, at de har evnen til at integrere sig med de andre dansere og både kan komme med forslag og lytte,” siger Mourad Merzouki, der inden København holdt audition i Finland, hvor det ligesom i København næsten kun var kvindelige dansere, der mødte op.
”Det er lidt sjovt, for jeg er så vant til, at folk altid spørger, hvorfor det kun er drenge, der danser hiphop,” siger Merzouki, der fra Danmark har valgt de to dansere Ida Frost og Anna Jeppesen. I alt ti dansere skal medvirke i projektet 7Steps.
”Jeg elsker at arbejde med kunstnere fra hele verden. Målet med det her projekt er at lave et samarbejde med dansere, der har forskellig baggrund i deres respektive europæiske lande. Jeg regner med at blande forskellige stilarter i koreografien, men fællesnævneren bliver nok hiphop. Jeg vil dog gerne undgå den typiske frontale og tekniske hiphopstil og vil gerne give poesi til dansen.
Jeg er ikke så god til at fortælle historier i mine koreografier, så de fleste af mine værker er abstrakte, men har en rød tråd. Det skyldes sikkert min baggrund i cirkus, hvor man lærer at lave numre og spektakulære billeder,” siger Mourad Merzouki, der synes, det er en udfordring at skulle lave et værk, der er aktuelt for Europa lige nu.
”Når man selv arbejder med dans, der handler om at samle forskellige mennesker og glemme landegrænserne, er det meget mærkeligt at opleve, at så mange mennesker i Frankrig stemte på den ekstreme højrefløj til EU-valget. Men 7Steps kan understrege idéen om, at dansen forsoner og bygger broer mellem landene. Så jeg synes, 7Steps kommer på det rette tidspunkt i forhold til, hvad der sker i Europa lige nu.”
Pôle Pik
Det er projektgruppen bag 7Steps, der har valgt at invitere Mourad Merzouki til at stå for produktionen af en forestilling. Der er afsat en måned til at kreere selve værket, og prøverne finder sted i september i Bron lige ved Lyon og Saint-Priest, hvor Merzouki voksede op.
Her ligger Centre Chorégraphik Pôle Pik, hvor Mourad Merzouki er kunstnerisk rådgiver, og det var ham, der var drivkraften til, at dette fantastiske sted oprindeligt blev etableret i 2009. Dengang hed det blot Pôle Pik, og var et sted, der skulle udvikle hiphop-dansen. Men året efter blev det et koreografisk center.
”Etableringen af Pôle Pik var et meget stort skridt for institutionaliseringen af hiphop. Jeg var meget stolt over at åbne stedet. Jeg havde troet, at jeg kunne installere mig med mit Compagnie Käfig i Pôle Pik. Men der var jo stor økonomisk krise på det tidspunkt, så kompagniet kunne ikke få offentlig støtte. Efter næsten 15 år med selvfinansiering var jeg bange for at fortsætte med kompagniet på den måde, så derfor søgte jeg jobbet i Créteil i 2009, hvor jeg får støtte fra staten.”
Når Mourad Merzoukis nye værk til 7Steps skal uropføres den 11. oktober bliver det også i Bron i Espace Albert Camus under festivalen Karavel. Til november bliver værket præsenteret på Merzoukis hiphop-festival Kalypso i Créteil, og værket skal også på turné til Amsterdam og Bruxelles. Desværre er der p.t. ingen planer om at præsentere det i Danmark.
Mourad Merzouki. Foto: Michel Cavalca
FAKTA:
Forestillingen får premiere på Festival Karavel i Bron, Frankrig, den 11. oktober. Dernæst skal den til Lyon, Halles, Amsterdam og Paris.
Info: 7Steps
http://7steps.eu/EN/creation.php#.VBlGyPl_vTp
7Steps
Projektet 7Steps er et treårigt projekt, der er støttet af Den Europæiske Unions Kulturprogram. Formålet er at skabe øget anerkendelse af urban dance og styrke professionaliseringen af urban dance. Endvidere har projektet til formål at promovere lokale kompagnier og skabe netværk og udveksling inden for urban dance.
Dansekapellet i København er én ud af i alt syv institutioner i Europa, der medvirker i 7Steps. De øvrige institutioner ligger i Amsterdam, Bruxelles, London, Paris, Lyon og Helsinki.
Foruden Mourad Merzoukis produktion af en forestilling for i alt ti dansere omfatter projektet 7Steps blandt andet også residencies og masterclasses for de involverede institutioner.
De to danske dansere, som Mourad Merzouki har udvalgt til sin produktion, er Ida Frost og Anna Eileen Jeppesen.
Mourad Merzoukis budskab til Dansens Dag, den 29. april 2014