”To dage i en skrøbelig mands verden” er en fin undertitel til den performance, der er skabt af Tim Rushton i samarbejde med én af Dansk Danseteaters dygtige dansere, Csongor Szabo.  Han er den skrøbelige mand, der helt klart besidder et talent for at være gakket i en humørfyldt forestilling, der handler om, hvor svært det kan være at håndtere livets skrøbelighed.

af Iben Maria Hammer (underviser; kulturskribent)

 

 

The Diary of a Madman

The Diary of A Madman af Tim Rushton er en engelsksproget soloforestilling, der blev vist i Dansehallerne i begyndelsen af december. Den er meget anderledes i Tim Rushton sammenhæng, fordi vi er ovre i teater/performancegenren. Csongor Szabo sætter mange tanker i gang om den usikre og kejtede unge mands forhold til sin mor, sin barndom, trafikken og storbyen, friheden og sin lille fugl, sin stol og de fire vægge, der trods deres nøgenhed tilsyneladende giver plads til store dramaer i den unge mands sind.

 

Arbejdede ud fra fotografier

Forestillingen indeholder så mange mindre scener, at det i positiv forstand lidt opleves som at tabe en hel kasse fotos ud på gulvet og forsøge at samle brikkerne til billedet af en mand, der måske har været autist hele sit liv. Det er heller ikke helt ved siden af, eftersom Csongor Szabo faktisk valgte at arbejde ud fra nogle foruroligende og ærlige fotografier af den amerikanske fotograf Diane Arbus, der fotograferede marginaliserede mennesker på kanten af verden.

Tim Rushton har blandt andet ladet sig inspirere af “Den mystiske sag om hunden i natten”, der er en fortælling af Mark Haddon om en dreng på 15 år, som lider af Aspergers-syndromet og derfor har vanskeligt ved at forstå metaforer, ironi og ansigtsudtryk. Til gengæld er han helt vild med matematik, logik, lister og sandheden, og det hjælper ham, da han skal finde ud af, hvem der har myrdet genboens hund. Kort sagt handler bogen om, hvordan en mand oplever verden, og om hvordan samfundet oplever ham, og det var et tema, der interesserede Tim Rushton.

 

Føde til tankerne

Det humørfyldte, det tragiske, det poetiske og det groteske går hånd i hånd, og måske derfor ser karakteren aldrig ud til at lide voldsomt under sine fantasier eller anfægtelser. Han er helt opslugt af sit eget univers, hvor han genoplever minder, drømme og erfaringer. Hans handlinger og reaktioner virker ofte rørende. De rammer os, men selv ser han ikke ud til at reflektere så meget over det, der sker.

Lydsidens tunge fængselsdøre, faste skridt og hårde ord, vækker følelser hos publikum, og det har en stor effekt, at der bliver tegnet direkte på bagvæggen, der udgøres af én kæmpestor tavle. Især når der tegnes et vindue ud mod friheden, som den unge mand forgæves – omend ret akrobatisk – flakser imod.

Det er tydeligt, at Csongor Szabo besidder en utrolig kropskontrol, når han inde i sin egen labyrint flakser omkring og snubler over hændelser eller sine egne fødder.

Monologen i ”The Diary of a Madman” balancerer mellem virkelighed og fantasi, og publikum får et indblik i en skrøbelig mands hoved og tanker. Den humoristiske, uprætentiøse og umiddelbare monolog giver, som Tim Rushton selv udtrykker håb om, publikum føde til tankerne, men bliver dog aldrig helt hjerteskærende.

 

FAKTA:

The Diary of A Madman
– performance af Tim Rushton ogCsongor Szabo

Performer: Csongor Szabo

Spillede i Dansehallerne med forpremiere: 9.-13. sept.
Spilleperiode: 25. nov. – 4. dec.

LÆS også Malene Becker Nielsens artikel om The Diary of A Madman i Dans ONline.