Der findes en mangfoldig by, som bliver kaldt Urban Dans. Hvert år afholder den en helt særlig kampbegivenhed, der er bredt kendt af byfolk fra nære og fjerne egne. Begivenheden bliver omtalt som ”Copenhagen Choreographer’s Competition”. Men i folkemunde bliver den for nemheds skyld kaldt ”CCC”. Mange grupper ønsker at deltage i dysten. Men det er kun dem, som har gjort sig bemærket med deres særlige evner i Urban Dans, der bliver udvalgt. For kampen, som i sandhed er et ”Wicked Game”, udfordrer deltagerne på alle deres talenter, og det er ikke hvem som helst, der kan stå tilbage.

af Camilla Bælum (cand.comm.)

 

 

En kvinde står stærkt i byens arena. Hendes kjole er sort, og det mørke hår er sat stramt op i en knold på toppen af hendes hoved. Hun slår insisterende hælene ned i gulvet til melodien fra en mand og kvinde, som er i hendes baggrund. Hendes hæle slår hurtigere og hurtigere, indtil de rammer gulvet for en sidste gang med et højlydt brag. Anerkendelsens kamp for de håbefulde grupper er for 6. gang i træk nu sat i gang. En efter en ankommer de otte grupper til arenaen. De sidste overlevende vinder byens pengepræmie.

 

Et Wicked Game

Det er den 3. oktober, og efterårets farverige træer har smidt deres første blade.  En ung fyr med rygsæk og hat kommer cyklende ind på arenaens mørke gulv. Tilskuerne sidder helt stille. Venter i spænding. En pige med lange fletninger kigger med et smil ud på tilskuerne. De responderer med opmuntrende udbrud.  Herefter tilslutter de resterende gruppemedlemmer sig dem. Teenagerlivets frygtløse evne overtager rummet. I kampen om at være de sidste overlevende, svinger Zygote gruppen nogle af deres kampredskaber: Salsa, Voguing og House.  De bringer en atmosfære af kærlighedens lette energi med sig, da de danner par med hinanden, og et magisk kindkys bliver sendt gennem luften. Et kys, der måske i forelskelsens tegn, tvinger deres modstandere i knæ? De gemmer sig dog i mørket. Langt væk fra det kys, som kan være dødeligt, hvis det rammer forkert.

På sæderne, mellem tilskuerne, sidder alle dronningerne og kongerne roligt på samme række. De bliver underholdt, samtidig med, at de holder øje med, at vinderne af årets dyst bliver de rette.

I midten af arenaen gør en ung mand med gamacher og bar overkrop sig langsomt klar. Han tager sin høje, sorte hat og jakke på, imens hans kigger intenst ud på tilskuerne med et smørret smil på sine læber. Det er som om, at han kender en hemmelighed. Med en stok i højre hånd, smider han hvidt støv ud i arenaen og dræber det dødelige kys. En af hans piger begynder at løbe forvirret rundt. Måske er hun bange for mørket? Måske ramte kysset hende alligevel forkert? En ny ung mand med bøllehat og briller, fra samme gruppe, har nu overtaget. Han befinder sig stadig i deres drøm. De kæmper alle videre under de dybe toner, hvor deres fødder vedholdende rammer arenaen tungt. Den unge mand med bøllehatten ender med sort olie på overkroppen. Han står afklædt, kun iført et par bukser, tilbage.

Kongerne og dronningerne sidder koncentreret og kigger på scenariet. Indimellem hvisker de stille til hinanden.

 

Dysten fortsætter

Syv kvinder med lange sorte jakker og store hatte har spredt sig på det sorte gulv. Med markante, glidende og feminine bevægelser, kommer de tættere på deres modstandere. Uden andre regler end selve glæden ved kampbevægelserne inden for denne dyst, kæmper de stærkt for deres dronning, Nafi Gravesen. Det er i virkeligheden deres eventyrlige talent; at de stadig husker essensen i dysten. Men som et lille trick fra deres rige land, kaster de guld henover tilskuerrækkerne. En bonus, som tilskuerne modtager med åbne arme og berusede brøl.

Da lampen lyser på Double Connection, virker de bemærkelsesværdigt rolige. Mystiske og legende som nogle dukker, der bliver levende bag usynlige døre. Tilskuerne ser, hvordan gruppen gør sig klar til at overtage arenaen, og de kæmper til det sidste, da de swinger deres arme og ben i et sammensurium af redskaber, som måske skræmmer den næste gruppe væk?

Det er dog ikke tilfælde.

Med et brag bliver et spotlight tændt på en ny gruppe. De er klar til at overtage guldets fornøjelser. Mizz Understood bliver de også kaldt i den Urbane danseby. For de ønsker at bryde fri, blive set og forstået. På deres egne præmisser. Gruppens energi er med det samme høj, og da de svinger hiphoppens stærkeste redskaber, bryder de illusionens største mester; at stærke og frembrusende udtryk kun tilhører et bestemt køn. Derfor afslører de også, at under de sorte huer og hvide sweatshirts findes en overraskende hemmelighed; At der gemmer sig lyshårede kvinder, under de maskuline bevægelser. Dette forvirrer tilsyneladende ikke deres modstandere, som stadig er med i kampen.

Da lyset tændes på tilskuerne, går alle grupper til hver deres hjørne. De puster ud og gør sig klar til næste runde. Dronningerne og kongerne forlader rækkerne og bevæger sig ud til deres hemmelige rum bag arenaen.

 

Et skrig i rummet

Seksten kvinder står på rad og række, med ryggen til tilskuerne. Deres neonfarvede rustninger og tørklæder på hovedet flytter straks opmærksomheden over på dem.  Lederen, Gunilla Lind, har trænet dem til at bryde fri fra de andres forestillingsbilleder om, hvad kvinder kan og skal være. Derfor bruger en af kvinderne også sin tunge til at fange sin modstander. Tilskuerne bliver stille. Opslugt af de overraskende evner. Vreden, sorgen, frustrationen og følsomheden giver samtidig en ekstra styrke til kvindernes oprør, og udfordrer modstanderne. Da kvinderne til sidst skriger ud i arenaen, bliver de frelst fra deres fortids lænker, alt imens tilskuere og modstandere for et øjeblik er lammet.

Pludselig kommer et par velkendte ansigter ned fra det ydre rum. Det er vinderne fra Den Urbane bys dyst i 2012, som endnu en gang er klar til dysten. Robot Boys medbringer, sammen med deres artsfæller, igen deres vigtigste våben; Electric boogie. Gruppen starter stille, indtil alle deres muskler eksploderer i kroppen, og det ser ud som, at de seks mennesker er fordoblet i arenaen. Tilskuerrækken hujer begejstret. Da disse rumvæsener, også forlænger deres arme og ben i slowmotion, er det svært at forestille sig, hvilken gruppe, som tør kæmpe mod de overnaturlige?

 

Et Duckslap

Men to mænd stiller sig i front. Den ene har vist fået lidt for meget at drikke. Det er partneren træt af og begynder derfor at slå på den bevidstløse. I det ene hjørne står en mand i hvid jakke og sort hue med en kniv, og i det modsatte sidder en anden. De virker begge iagttagende, afventende og upåvirkede af de overnaturliges evner. Duckslap, som gruppen hedder, virker voldsomt mere optaget af at få liv i den bevidstløse, end selve dysten. Men da de efter lang tids forsøg, opgiver den bevidstløse, overrasker de alle. Modstandere, såvel som tilskuere. For midt i det hele bryder en af kokkenes musikalske kampånd ud i fuldt flor:

There’s a party goin’ on right here
A celebration to last throughout the years
So bring your good times, and your laughter too
We gonna celebrate your party with you…

Bag ham står hans partnere og støtter ham med deres humoristiske – let på tå – kampbevægelser.  Bevægelser, som i første omgang får modstanderne til at glemme, hvilken styrke gruppen besidder. For imens alle andre kæmper, smyger kokkene sig udenom alle de magiske evner. Én efter én falder de alle på knæ. Overgiver sig langsomt, indtil Duckslap står tilbage som de sidste i lyset. Den Urbane bys dyst er afgjort. Kokkene modtager pengepræmie, anerkendelsen og prestigen i velfornøjet latter både fra dronninger, konger og tilskuere.

Faktaboks:

Copenhagen Choreographer’s Competition

Den 3.oktober i Tivolis koncertsal blev Danmarks største, utraditionelle Urban koreografi konkurrence ”CCC” afholdt. Alle dansestilarter kan deltage, hvorfor konkurrencen også byder på alt fra Hiphop til moderne jazz.
Hvert år bedømmer et dommerpanel, bestående af både udenlandske og danske dansere og koreografer, grupperne. Vinderne modtager en pengepræmie på 20.000 kr.

Du kan læse mere om dette års konkurrence og deltagere her

Vinderne:
Duckslap består af Troels Graakjær, Peter Lynggaard og Jannick Fritze. Sidstnævnte sang live, under deres dansenummer. Alle er koreografer og dansere.

Om dansenummeret:
Duckslap beskriver deres stykke på følgende måde: Violence breeds violence, and a socially tough climate shapes people to do surprisingly unpleasant things. We will entertain you and then confront you with your own conscience.

Stykket hedder: ”Føj for en skefuld/A Grotty Spoonful”

Du kan læse mere om kompagniet her