Den hedder slet og ret “Blixen” og må siges at være sæsonens største satsning på et nyt værk i tre akter med henholdsvis to scener, ti scener og seks scener. Første akt foregår i Danmark, anden akt i Kenya og tredje akt i Danmark med en lille afstikker til New York.
af Pia Stilling (cand.mag.)
Foto: Henrik Stenberg
Det er ikke første gang, Karen Blixen figurerer i dansesammenhæng. I 1992 skabte Flemming Flindt “Lucifers Datter” også om Karen Blixen og med musik af Carl Nielsen.
Warren Spears lavede balletten “Tanne” inspireret af Karen Blixens liv i 1994 for Nyt Dansk Danseteater, da han stadig var leder af kompagniet. Værket blev opført på Dansescenen i København med musik af Fuzzy og scenografi af Lin Utzon. Forestillingen forblev på Nyt Dansk Danseteaters repertoire til sommeren 1995 med i alt 55 opførelser i København, en landsdækkende turné og senere gæstespil i Tyskland og England. Balletten blev genopsat i efteråret 1997 som gæstespil i Australien.
Blixen på Gamle Scene
Nu er turen kommet til Det Kongelige Teater, hvor solodanser Gregory Dean tager favntag med at koreografere en helaftensballet om Karen Blixen. Den er kommet til at hedde slet og ret Blixen og må siges at være sæsonens største satsning på et nyt værk i tre akter med henholdsvis to scener, ti scener og seks scener. Første akt foregår i Danmark, anden akt i Kenya og tredje akt i Danmark med en lille afstikker til New York.
Foto: Henrik Stenberg
Et liv fyldt med kontraster
Blixens liv var spændende og kontrastfyldt. Det var fyldt med både sorger, men også lykkelige stunder. Ballettens skelet er inspireret af en bog af Anne-Caroline Pandolfo, illustreret af Terkel Risbjerg og er en tegneserie, hvilket tilbyder en storyline over Karen Blixens liv, og der er nok at tage fat på.
I første akt stifter man bekendtskab med den lille Tanne, der forguder sin far. Det er derfor et hårdt slag, da han begår selvmord, da Karen kun er ni år gammel. Hos Gregory Dean danser Wilhelm Dinesen med sin lille datter og lærer hende glæden ved naturen og især fugle. Duetten mellem far og datter er skabt, så det er oplagt, at det er en voksen og et barn, der danser. Scenen foregår på Rungstedlund, og på videoen på bagtæppet vises et gigantisk træ med mange fugle.
Træet taber sine blade, og i dunkelheden indhenter Djævlen Wilhelm Dinesen og får ham til at begå selvmord.
Gregory Dean har valgt ekspressiv musik af Claude Debussy til balletten og har haft Jon Morrell til at orkestrere, så alt passer til handlingen og koreografien. Scenografien består af et stort lærred bagest på scenen, hvor der kører videoprojektioner.
Der er rigtig mange forhold, der helst skal kunne forstås og give mening. Der er en tvangsauktion og et flystyrt – ikke umiddelbart tilgængeligt. Der bygges op til tvangsauktionen ved, at tre bedemandsklædte kreditorer dukker op ved farmen og til selskaber, indtil den endelige regning havner hos Blixen, og hendes tidligere ægtefælle blafrer af med en ny dame. Surt show.
Flystyrtet vises på videoprojektion, hvor Finch Hattons lille fly vises i silhuet og ganske langsomt daler til jorden i solnedgangen. Blixens og Finch Hattons flyvetur bliver danset af parret med skyer på video og fem lysklædte par dansende omkring dem. Finch Hatton holder i lange passager af deres pas de deux Blixen højt hævet. Det er smukt og yndefuldt.
Kikuyuerne danser i silhuet med lyset dæmpet og et savanneagtigt lys på videolærredet. Det giver en god effekt og en god måde at komme rundt om eventuelle problemer med krænkelser – man må så gå ud fra, at det ikke krænker, at kikuyuerne optræder i mørke, mens de resterende karakterer er fuldt oplyst.
Meget dans for mange
Der er meget dans for mange i dette værk. Der er solopartier og store scener for korpset, og koreografien er musikalsk og tilpas storladen, hvad enten Karen Blixen befinder sig på savannen eller i Muthaiga Club, hvor Berkeley Cole flankeres af damer iført flotte charleston kjoler. Det er flotte og elegante kostumer. Ud over charleston kjoler i klubben i Kenya, er damerne iført new look kjoler i scenen fra New York. Her bydes på et flot danseoptrin med ivrige fans og fotografer og kærlige hilsner til Jerome Robbins amerikanske dansestil.
Gregory Dean har to hold dansere til forestillingen. På premiereholdet dansede Kizzy Matiakis Karen Blixen, og hun er et fund. Hendes spinkle fysik passer til partiet, og hun har både ungdommens sødme i de første scener og dramatisk indlevelse hos den ældre Blixen. På andet holdet er Gregory Dean gået en anden vej. Karen Blixen danses af Ida Praetorius i scenerne som ung, mens Gudrun Bøjesen danser den ældre Blixen. Det fungerer (måske lidt overraskende) godt.
Dean har ikke alene indkaldt Gudrun Bojesen, der er pensioneret. Også Mads Blangstrup er med og danser Blixens far Wilhelm Dinesen. Han er smuk og har en sød kontakt med Delphine Kristiansen, der dansede barnet Tanne. Blangstrup alternerer med Nicolai Hansen, der er mere forpint som Wilhelm Dinesen. Der ser man de mørke skygger og smerterne i sindet, så det gør næsten ondt.
Djævlen, danset af henholdsvis Jón Axel Fransson og Vitor De Menezes, er helt i sort og er allestedsnærværende hos Karen Blixen, der i flere omgange indgår en pagt med ham.
Der er flere karakterroller i forestillingen. Morten Eggert er både skrap kreditor og slesk tv-reporter i New York, og han er altid sjov. Anne Marie Vessel Schlüter er den moralske mormor Mamá, der sørger for, at resten af familien holdes i kort snor. Anne Marie Vessel Schlüter er et teatermenneske helt til fingerspidserne, og hun er helt oplagt til rollen.
Rollen som Blixens lidt akavede assistent Clara Svendsen spilles af henholdsvis Esther Lee Wilkinson og Maria Bernholdt. De er begge gode, men især Bernholdt har et komisk talent, når hun lidt foroverbøjet og bebrillet passer på Blixen eller viser forfatterkonerne ud, når Blixen fremfører sig som intrigant diva og vil have mændene for sig selv. Scenen med herektikerne med Thorkild Bjørnvig som den vigtigste er både hjerteskærende og morsom. Der er lidt overdrivelse til at fremme forståelsen, når de medbragte koner er iført kedelige nederdele, og alle har briller sammenholdt med Blixen iført sort og hvid Pjerrotkrave.
Gregory Dean
Gregory Dean har en solid uddannelse som danser, og har derudover spillet fløjte fra han var 13 år, og har allerede en ballast som koreograf. Han har lavet koreografi til ungarsk og neapolitansk dans i ”Svanesøen”, han har lavet børneballetten ”De glemte børn”, ”Askepot” og nu ”Blixen”. Med ”Askepot” havde Gregory Dean en bunden opgave. Der var et partitur og en historie, der skulle følges. Han havde alle trin klar til danserne, da han mødte dem i træningssalen. Det blev til en meget ballettet ballet, der måske ikke var så nyskabende.
Med ”Blixen” har Gregory Dean selv valgt musikken, og han har inddraget sine dansere på en helt anden måde, og det er der kommet en helstøbt forestilling ud af, og man kan kun håbe, den indskriver sig i repertoiret. I det hele taget er der arbejdet på alle fronter. Programmet er fyldestgørende med flere artikler og fakta om Blixen. Scenografi, kostumer, video og lys fungerer, og så er historien nem at følge med i. Kapellet er velspillende, og især pianisten er på arbejde. På premiereaftenen spillede Alison Smith, og hun alternerer med Thomas Rischel.
Dansen er skabt til hver enkelt danser, men især Kizzy Matiakis i rollen som Blixen er som støbt til hende. Det må være hendes karrieres største rolle måske næst efter, eller på linje med, hendes rolle i ”Spar Dame”.
Forestillingen spiller igen til april – maj 2021.
FAKTA:
Blixen
Info: Det Kgl. Teater, Blixen
Koreografi: Gregory Dean
Musik: Claude Debussy – orkestreret af Jon Morrell
Videodesign: Adam Ryde Ankarfeldt
Lysdesign: Jesper Kongshaug
Iscenesættelse: Gregory Dean assisteret af Taina Morales, Claire Still og Jean-Lucien Massot
Dirigent: Tim Murray
Orkester: Det Kongelige Kapel
Pianist: Alison Smith/Thomas Rischel
Medvirkende:
Kizzy Matiakis/Ida Praetorius og Gudrung Bojesen, Jón Axel Fransson/Vitor De Menezes, Mads Blangstrup/Nicolai Hansen, Astrid Elbo/Caroline Baldwin, Delphine Kristiansen/Emma Jarltoft, Emma Jarltoft/Holly Boesgaard, Lily Müller-Nielsen, Dexter Kyhl, Heather Dunn, Emma Riis-Kofoed/Silvia Selvini, Tobias Praetorius/Samuel Zaldivar, Nathan Compiano/Mattia Santini, Anne Marie Vessel Schlüter, Camilla Ruelykke Holst/Christina Michanek, Matteo Di Loreto/James Clark, Femke Mølbach Slot, Jonathan Chmelensky/Jon Axel Fransson, Benjamin Buza/MacLean Hopper, Morten Eggert, Maria Bernholdt/Mette Bødtcher, Holly Dorger/Lena-Maria Gruber, Anna Westerholm/Birgitta Lawrence, Tara Schaufuss/Eukene Sagues, Emilie Palsgaard-Jensen/Giordana Gallo, Nicolai Hansen/Filippe Moraes, Gregory Dean/Alexander Bozinoff, Marcin Kupinski/Meirambek Nazargozhayev, Ryan Tomash, Bryant Steenstra, Elenora Morris/Viktoria Falck-Schmidt, Leander Rebholz, Stephanie Chen Gundorph/Wilma Giglio, Matteo Di Loreto/Filippe Moraes, Alexander Bozinoff og Esther Lee Wilkinson/Maria Bernholdt
Corps de ballet
Varighed: 2 timer og 50 minutter inkl. 2 pauser