I år løb Multiplié Dansefestival af stablen – Trondheims eneste dansefestival. Årets tema var hvordan kultur, historie, samtid og samfund spejles i krop og bevægelse. Med andre ord et bredt tema, som også førte til et bredt program.
af Anette Ystgaard (kulturskribent; Norge)
Multiplié Dansefestivalen præsenterede i år et meget bredt program, men den forestilling, jeg selv havde glædet mig mest til at se, var Elle Sofe Henriksens Jorggáhallan. Forestillingen tager udgangspunkt i bevægelser fra samisk kultur. Selv har jeg aldrig før set nogen form for samisk dans, noget som burde være en skam for en nordmand. Af den grund glædede jeg mig ekstra til at opleve samisk scenekunst.
Samisk kultur
Jorggahállan blev opført i Lademoen kirke. For mig var det lidt mærkeligt, at festivalen valgte at tage denne forestilling ind i kirkerummet, med tanke på det overgreb kirken har gjort mod Norges urbefolkning. Til at begynde med blev vi budt på kaffe og kage. Flere sanser skulle udforske samisk kultur. Kaffekanden var sat til en mikrofon, sådan at vi hørte hver gang nogen fra publikum skænkede sig en kop kaffe. Efter at publikum havde forsynet sig, blev vi bedt om at sætte os ned foran en tv-skærm, hvor vi så, hvordan Elle Sofe Henriksen indsamlede materiale til forestillingen. Hun havde interviewet flere ældre samer, som viste forskellige danse og bevægelser, fra da de var unge. Publikum lo af de mange forskellige bevægelser. Det var måske en bekræftelse på, hvor lidt vi ved om samisk dans og kultur, og hvor anderledes den er fra vores egen kultur.
Lige ind i hjerterødderne
Efter at vi havde sat os tilbage i stolene, blev gulvet indtaget af danserne Marte Fjellheim Sarre og Thomas L. Gundersen. Disse to dansere gik rent ind i hjerterødderne på mig. De havde en fantastisk fremførelse og indlevelse, noget det er længe siden, jeg sidst har oplevet.
Elle Sofe Henriksen havde videreudviklet sit indsamlede materiale til noget, som minder mere om moderne dans, men man kunne stadigvæk godt se, de forskellige indsamlede bevægelser gå igennem forestillingen i forskellige temaer.
En af de fineste dele, er noget jeg kalder ”bælte-delen”, hvor de to dansere trak hinanden i deres bælter og legede med hinandens tyngdepunkt. Der var et flot samspil mellem de to dansere. I videoen så vi, hvad der vist med denne form for bevægelse var en form for flirten i gamle dage. Der var også en stemningsfuld og humoristisk del af forestillingen, hvor danserne brugte hånden til at initiere bevægelse. Selv fik jeg lidt associationer til Elvis Presley. Fra gammel tid af kommer denne bevægelse af, at det var enklere at joike (samernes traditionelle folkemusik; red.), hvis man brugte hånden.
Lære en anden kultur med kroppen
Elle Sofe Henriksen var heller ikke bange for at udfordre publikum. Publikum blev på et tidspunkt inviteret til at deltage i forestillingen. Overraskende nok gik mere eller mindre alle med på legen og tog hinanden med op af stolene. Helt i slutningen af forestillingen blev publikum nok en gang taget med op, og vi fik lært os lidt koreografi fra forestillingen. For mig var det herligt at få danset lidt og lære en anden kultur at kende med kroppen. Dette var en forestilling, som virkelig berørte mig. Dem, som har mulighed for at opleve Jorggáhallan ved en anden anledning, bør virkelig benytte sig af chancen.
FAKTA:
Jorggáhallan ved Multiplié Dansefestival, Trondheim, Norge (april 2014)
Info: Multiplié Dansefestival by Dansit
Bagom Jorggáhallan
Koreografi: Elle Sofe Henriksen
Komponist: Wimme
Dansere: Marte Fjellheim Sarre, Thomas L. Gundersen
Info: Elle Sofe Henriksen