Dans2Go på Gamle Scene var her i november en stimulerende og opløftende oplevelse for sjæleliv og sanser. De fire meget forskellige koreografier af Kloborg, Neumeier, Martins og Shechter kom hele vejen rundt om dans og levede op til alle de forventninger, man nødvendigvis må have med netop de koreografer på programmet.
Af Iben Maria Hammer (underviser og kulturskribent)
–
Allerede nat af Sebastian Kloborg
Pludselig er det nat for os alle, og er der så noget, vi fortryder? ”I could have led another life,” synger Holly Walker i en af sine sange, og det er ligesom kærligheden og døden også er et tema i Sebastian Kloborgs nye ballet, Allerede nat, hvor han fortæller om sine bedsteforældre og livets snørklede veje.
Til forskel fra Sebastian Kloborgs (anderledes men virkelig fascinerende) Outpost, hvor der kun var lydkulisser og få dansere, er der i dette værk både parkkulisser à la Det Kongelige Teater, en sofa, der kan trækkes ind på scenen som i et skuespil – her med Sebastians morfar i hovedrollen, adskillige dansere og et helt jazzensemble (Moondog), der bidrager til melankolien og skaber de pulserende rytmer.
Historien er velfortalt, og morfarens levede liv danses så fint af unge mænd og kvinder iført tidstypiske nederdele eller hvide undertrøjer i bedste 50’er stil. Morfarens – eller vores egne – længsler og u-udlevede drømme danses af de selvsamme dansere iført sort fra top til tå med en sort burlesk maske tegnet henover øjnene. Koreografien er virkelig fin, for disse sexede, sanselige, til tider alfeagtige væsner eller dæmoner er lokkende og forførende uden at blive det mindste vulgære.
Der er fine dansede kærlighedsakter og elegante, finurlige detaljer som brudeslør fra gulv til loft og en halv skål eller en skal, der kan bæres frem og tilbage mellem mand og kvinde og visuelt bliver til et dilemma om en graviditet, der måske ikke var planlagt, og som kan få livet til dramatisk at ændre kurs.
Persistent Persuasion af John Neumeier
Persistent Persuasion er elleve minutters danset poesi. Det er en levende og følelsesladet pas de deux danset af Ida Prætorius og Ryan Tomash, der agerer som den mest udholdende Bollywood bejler. Det er dog ikke et Bollywood stykke, for musikken er af Beethoven og koreografien af Neumeier. Violinisten Emma Steele befinder sig fysisk på scenen sammen med pianisten Thomas Rischel. Det er en sanselig, menneskelig, rørende og humoristisk koreografi tilsat Flasholetter på violinen. At stykket er skabt for at markere 100-året for Genforeningen og er ”en symbolsk dans om at opnå harmoni ved fredelig, vedholdende overtalelse”, behøver man egentlig ikke at vide på forhånd, hvis man bare vil nyde den kærlighedsfulde dans uden at tænke på politik eller patriotisme.
Zakouski af Peter Martins
Peter Martins Zakouski, der på russisk betyder hors d’oeuvres, består af fire små neoklassiske pas de deux’er. Jeg tænker smuk, smukkere, smukkest men mangler en grad. Danserne er akkompagneret af violin og klaver og excellerer i teknisk svære trin til Rakhmaninov, Stravinsky, Prokofiev og Tjajkovskij. Bare for at sige, at musikken er ren champagne. Faktisk kan man næsten se bevægelserne med lukkede øjne, når man hører musikken og forestille sig musikken, hvis man kun så bevægelserne.
Scenen er helt oplyst, og danserne er som to stolte vaser på et slot. Holly Dorger kunne være en russisk isdronning med hvid hud og lange hvide ben, som hun kontrollerer til fulde i lange passer-agtige bevægelser, der skaber en nærmest overmenneskelig arkitektonisk og meget æstetisk koreografi af en anden verden. Alt preller af på de fine tætsiddende dragter med røde og lilla farver, og danserne er perfekte spejlinger af hinanden.
Der er også små kokette bevægelser, der gør det en anelse mindre højtideligt. Alligevel er det nemmere at identificere sig med danserne af kød og blod i Persistent Persuasion eller at lade sig lokke af Kloborgs burleske væsener i Allerede nat.
Uprising af Hofesh Shechter
En større kontrast til Zakouski end Hofesh Shechters Uprising kan jeg næsten ikke forestille mig. Syv unge mænd kommer ud af mørket og danser til høje lyde som fra en skibsmotor med hårdtarbejdende stempler og en dyb bas. Et elektronisk udbrud, der får hele første parket til at føles som et mindre jordskælv.
Danserne eksploderer i vilde lidt streetagtige dansebevægelser. Det er medrivende, og det rykker i kroppen for at få lov til at være med. De er både brødre og bevæger sig som én stor krop, men de havner også i drengeagtige konflikter og slåskampe. Det er maskulint uden at være macho.
Tankerne bliver også ledt hen på evolutionen, når de skubber sig frem, siddende på gulvet og siden med abelignende bevægelser og foroverbøjet krop bevæger sig over scenen. Til sidst står de på hinanden og skuer ud med et rødt flag i luften. Det fik mig til at tænke på følgende slogan: ”If you are not angry, you are not paying attention!”
–
FAKTA
Dans2Go er en unik mulighed for at opleve ballet til en yderst favorabel billetpris. Oplev alt lige fra den enkle pas de deux til et elektronisk bombardement af en ballet.
Spilleperiode: 07/11 2020 – 20/02 2021
Læs mere: Det Kgl. Teater