Det Kongelige Teater er opera, ballet, skuespil og koncerter PLUS rigtig meget mere. Kgl+ er Det Kongelige Teaters portal for blandt andet formidlingstilbud til børn og unge. Karakterdanser Mette Bødtcher, der står for ballettens mange bidrag, fortæller her om Kgl+.
af Ole Nørlyng (ballethistoriker mm)
Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter er måske ikke en stor forening, men som alle andre foreninger holder den også generalforsamling, og i 2015 fandt den sted på Gamle Scene den 3. juni. For at markere tidsskriftet DANS/Terpsichores 20 års jubilæum havde man valgt Det Kongelige Teater, Gamle Scene, som lokalitet for generalforsamlingen. Som særlig attraktion var første punkt på dagordenen et møde med balletten, hvor bestyrelsen overværede en prøve på bravur pas de deux’en fra ”Don Quixote”. Den gamle Marius Petipa ballet, der oprindelig havde urpremiere på Bolsjoj Teatret i Moskva i 1869, kommer igen på Den Kongelige Ballets spilleplan i foråret 2016, men den virtuose slut pas de deux for hovedparret Kitri og Basil står på programmet ved ballettens gratis sommerdanse, der traditionelt tiltrækker et stort publikum landet over.
Til prøverne dansede solisterne Lena-Maria Gruber, Alexandra Lo Sardo og Ida Prætorius sammen med Jon Axel Fransson de hundesvære trin med kaskader af fouettées og pirouetter, mens instruktør Eva Draw og Stephane Dalle rettede detaljer fra brugen af viften til de rigtige placeringer af armene.
Karakterdanser Mette Bødtcher
Mette Bødtcher. Foto: Natascha Rydvald
Den efterfølgende attraktion var et møde med karakterdanser Mette Bødtcher, der i dag deler sin tid mellem dét at gå på scenen i roller som fx Dronningen i ”Svanesøen” og dét at formidle dans til især børn og unge. Som overordnet emne var bestyrelsen i Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter samlet om dét at formidle dans med ord til såvel et mere indforstået publikum som til dem, der absolut ikke har kendskab til dans som scenekunst. Med et sådant overordnet tema på dagsordenen kunne undertegnede naturligvis ikke holde helt kæft, hvorfor jeg kort orienterede om danseanmelderens brug af ord, forfatterens mange forskelligartede måder at beskrive dans på fra egentlig fagterminologi til mere poetiske omskrivninger og dramaturgiske redegørelser, ligesom jeg ridsede ballethistorikerens rolle som underviser op – fra universitetet og folkeuniversitets mere problematiserende og historiserende tilgange til balletbørnenes og i sin tid eleverne på Oure skolernes mere umiddelbare forhold til emnet.
Herefter var scenen Mette Bødtchers, og med lige dele vindende charme og velorienteret overblik fortalte hun om Den Kongelige Ballets mange forskelligartede formidlingsmæssige tiltag. Som udgangspunkt handler alle disse aktiviteter ikke om at sælge billetter – det er noget marketing afdelingen tager sig af – men selvfølgelig arbejder man sammen med marketing, fordi de mange initiativer også skal have relevans i forbindelse med det repertoire, balletten nu danser. Men hovedformålet er og bliver at ”åbne” kunstarten og teatret som sådan for både børn, unge og voksne. At bringe dem i kontakt med dansen som kunstart og at give dem en vis indsigt i både de fysiske og de narrative aspekter ved balletten, ligesom de æstetiske kvaliteter naturligvis er i fokus.
Dette arbejde med at åbne teatret udad til og at få huset til at blomstre af aktiviteter også udover forestillingerne har stået på i nogle år, men med den nye teaterchef Morten Hesseldahl er der ikke bare kommet flere ord på projektet. Der er sat turbo bag ordene.
En stor strategiplan 2015-2018, der blev præsenteret for teatrets mange medarbejde i efteråret 2014, lancerede fem vigtige strategitemaer, hvor overskrifterne lød:
Det inviterende / Det udvidende / Det relevante / Det excellente og Det nytænkende.
I den formidlingsmæssige sammenhæng er det nok så meget ”det inviterende” og ”det udvidende”, der er inspirerende paroler, hvorfor Mette Bødtcher netop også henviste til den omtalte strategiplan. Her er det især kodeord omkring fx ”de opsøgende tilgange og grundholdninger”, der er af betydning. Sagen er jo, at et teaterbesøg ikke blot er et spørgsmål om en forestilling, men at mødet med teatret er en lang og forgrenet proces, der starter længe inden, man som voksen sidder på det røde plys og venter på, at tæppet skal gå. I virkeligheden er der tale om et meget facetteret ”forarbejde”, inden et publikum sidder og overværer dét, der forgår på scenen.
Det Kgl. Teater, Gamle Scene. Foto: Ole Haupt
Outreach
Det er her teatrets ”outreach-strategi” kommer i spil, og det er her, teatret byder ind med en lang række tilbud.
Åben Foyer
Et godt eksempel er begrebet ”Åben Foyer”. Det dækker over alle de mange og meget forskelligartede gratis arrangementer, som finder sted i både operaens og skuespilhusets foyerer samt på Gamle Scene i de historiske omgivelser. Her holdes der litterære saloner, debatfora, koncerter med mangt og meget fra jazz og rytmisk til klassisk, folk og etnisk musik. Her kan man med sin kæreste lære at danse tango kvit og frit, eller man kan få rigtig meget at vide om teatrets arkitektur, udsmykning og kunstsamling ligesom dansk teaterhistorie er på programmet.
Close up + Hands on
2015 var udråbt til børn og unge år, og med særlig henblik på netop denne gruppe havde teatret en række tilbud samlet under betegnelserne ”Close up” og ”Hands on”. Her er det Mette Bødtcher, der fører an, og der er tale om forskellige typer af workshops blandt andet bygget op omkring tanker hentet fra holdsport o.lign. ”Close up” er for de større børn og unge fra 8. kl. til og med gymnasiet, mens ”Hands on” er fra 4. til 9. kl. Det afgørende er, at alle kommer ind på teatret og selv kommer til at prøve at danse. De unge skal opleve på egen krop, hvad det vil sige at danse. De kommer til at opleve, hvor hårdt det er rent fysisk. Og hvor svært det er. At holde balancen, at komme op i springene, at dreje rundt etc. De kommer til at overvære en prøve, og senere kommer de til at se en færdig forestilling. Derudover er der under ”hands on ballet-holdsport” indarbejdet et møde med ballettens coach.
Kids to kids
For de helt små er der ”Kids to kids” arrangementer. Her er det ballettens juniorkompagni, Kompagni B, der består af balletskolens elever fra 7., 8. og 9. kl., som forestår undervisningen af de små gæster. Det er en ganske særlig situation, der opstår, når børn vejleder andre børn, og netop gennem denne særlige kommunikation åbnes der ofte en kanal, der kan vise sige senere at være meget frugtbar.
I forbindelse med Kompagni B og teatrets egne balletskoleelever er det væsentligt at nævne de mange forestillinger, Kompagni B har blandt andet på Gamle Scene. Konceptet her er samlet under titlen ”Breakfast with Bournonville” – et koncept der grundlæggende lægger ansvaret for forestillingen ud til de unge dansere. Dvs. det er eleverne fra 7., 8. og 9. kl., der selv vælger, hvad de vil danse, selv koreograferer nogle af numrene, selv udtænker og i nogle tilfælde syr kostumerne, selv står for scenografien etc. Alt sammen dog hjulpet på vej af Ann Crosset og andre voksne.
Som tilskuere til Kompagni B’s forestillinger er der for det meste tale om inviterede skoleklasser. Disse klasser søger man på forskellig måde at engagere og involvere. Her er det også karakteristisk, at Kompagni B forsøger at nedbryde noget af den højtidelighed, der opstår i forbindelse med adskillelsen mellem publikum og scene. Ann Crosset lader de unge dansere fortælle om dem selv og deres drømme, ligesom de unge går ned blandt publikum og tilsvarende inviterer det unge publikum op på scenen. En ofte provokerende og grænseoverskridende oplevelse for mange ikke scenevante skolebørn.
Dans på skoleskemaet
De mange forskellige Kgl+ initiativer samles også i større pakker, og en sådan pakke er fx ”Dans på skoleskemaet”, hvor det er en specifik forestilling – et bestemt værk – der er den røde tråd gennem hele forløbet. Her er de involverede skoleklassers lærer en væsentlig del af projektet. Disse lærere bliver først guidet og instrueret i danse- og mimeteknik på teatret af professionelle danselærere, således at de senere kan lære fra sig hjemme på egen skole. Til arbejdet hjemme på skolen med de udvalgte klasser er der tilrettelagt et længere forløb med moduler og workshops. Sidste år var emnet ”Et Folkesagn”, og i år er det balletten ”Nøddeknækkeren”. En sådan klassiker kan naturligvis belyses og forberedes fra mange vinkler, hvorfor det tværkulturelle og tværfaglige også er inde i billedet. Det er naturligt, at der inddrages andre fag som fx dansk, idræt, musik m.v., alt efter hvad den enkelte skole kan præstere.
Til projektet ”Dans på skoleskemaet”-forestillingen ”Et Folksagn” fik lærerne udleveret en hel mappe med materiale omfattende forslag til i alt 11 workshops. I løbet af disse workshops blev eleverne sat i stand til at skabe deres egen lille version af udvalgte scener fra ”Et Folkesagn”. Gennem fysisk opvarmning og dansetræning, arbejde med bevægelseskvaliteter og udtryk, at skabe egne bevægelser og at lære mimiske grundtegn etc. blev eleverne i stand til selv af ”koreografere” de udvalgte små scener. Dvs. elevernes forberedelse til mødet med det egentlige værk foregik gennem et selvstændigt arbejde, hvorefter eleverne naturligvis til sidst sluttede forløbet af med at se Den Kongelige Ballet opføre Bournonvilles ballet.
Den nye skolereform
Ikke mindst efter den nye skolereform, hvor der i heldagsskolens målsætning indgår megen motion etc., har dansen fået en større placering. Lærerne er blevet mere interesserede, blandt andet også i at blive undervist i dans, så de har værktøjer, de kan anvende i samarbejdet med eleverne. Derfor ses der også en forøget interesse for tilbuddene, og ”Nøddeknækkeren” er jo en meget populær forestilling.
Forestillinger for børn og unge
Formidling af dans foregår på utallige niveauer. Ét er børn og unge og de aktiviteter, der kræver de unges direkte fysiske medvirken. Noget andet er forestillinger, der til dels er skræddersyet til et især yngre publikum. Her er balletskolens forestilling i skolernes efterårsferie naturligvis et hit. I år bliver det et gensyn med Shane Brox’ ”Fabelmageren”.
Dance2go
Det med de unge har i forbindelse med ”Dance2go” konceptet nok først og fremmest at gøre med prisen. 200 kr. over hele salen er populært, og der sælges efter først til mølle princippet. For disse 200 kr. får man i hvert fald to balletklassikere – fx den hvide akt af ”Svanesøen” danset i den nye udgave, som Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe skabte i marts 2015. Hertil komme et nyt værk af koreografen Tilman O’Donnell. Ofte har der været tale om båndmusik til ”Dance2go”, men i denne sæson får man Det Kongelige Kapel i fuldt udtræk med for det meget rimelige beløb, billetten koster. Dertil kommer også en række introducerende videospots med interviews med de implicerede dansere – noget rigtig mange er meget glade for.
Ballettens Værksted
Mette Bødtcher har imidlertid mere på paletten. Således er det hende, der er vært ved de meget populære værksteder, hvor der fortælles om og demonstreres fra en kommende premiere – fra de første skitser på tegnebordet til de afsluttende prøver i træningssalen. ”Ballettens Værksted” giver et unikt indblik i koreografens arbejde med danserne, ligesom der ofte sættes fokus på scenografi, kostumer og alt det øvrige, der er forudsætninger for, at en premiere kan finde sted.
Et ord med på vejen
Nævnes skal det, at ballettens introduktioner inden aftenens forestilling også er gået hen og blevet meget besøgte. ”…Et ord med på vejen” er titlen på de introduktioner, Mette Bødtcher, Henriette Brønsholm og Morten Eggert på skift gratis giver publikum tre kvarter førend den pågældende forestilling. Her kan man blive klædt lidt på – fra handlingsgange til koreografiske detaljer og mere interne historier vedrørende indstuderingsarbejde etc. – fortalt af ballettens medlemmer, der helt har dansen under huden.
Hübberiet
Er der mere?
Jo – ”Hübberiet” er jo blevet en formidabel succes. Her sælges salen også for 200 kr. pr. billet, og de er som regel revet væk.
Hvorfor?
Her er det balletmester Nikolaj Hübbe, der som konferencier leger i elastikspring fra alt mellem samfundskommentarer og kunstdiskussioner til nye vinkler og utraditionelle sammenstød mellem kunstarterne. Aftenerne er bundet mere eller mindre løst sammen af temaer. Det kan være alt fra kærlighed til vrede, fra forfængelighed til mangfoldighed. You name it. Der inviteres gæster, debattører, foredragsholdere, rockmusikere. Og der leveres stand up comedy og slam poetry side om side med eksempler på det Den Kongelige Ballet netop arbejder med.
Streaming og direkte transmissioner
Formidling er også et spørgsmål om udbredelse og synlighed. Overordentlig væsentlig er her de nye tiltag med streaming og direkte transmissioner af forestillinger til landets biografer. ”Ballet Bio” er blevet en betydelig succes. Det begyndte i det mindre, men nu er 48 biografer med, og senest var det den nye udgave af ”Svanesøen”, der samlede biografgængere fra Ringkøbing til Rønne.
Dansen live på turné
Vil man i provinsen have dansen live, så kommer balletten på turné. I nogle tilfælde, hvor det er de rigtige scener, der gæstes, med store og adskillige forestillinger fx i Musikhuset Aarhus. Ellers er det ballettens sommerdanse, hvor en mindre gruppe af balletkorpset danser i det fri, hvis vejret holder, landet rundt på en mobil scene.
Nyhedsbrev og sociale medier
IT-tidsalderen er også tilgodeset. 50.000 danskere får Det Kongelige Nyhedsbrev via mail. Teatret er på Facebook og Twitter, og op til udvalgte premierer er der ofte særlige initiativer med videospots etc., man kan følge. Huset på Kongens Nytorv – godt hjulpet af outreach-folkene fra Skuespilhuset – summer af aktiviteter. Et teater i dag er andet og langt mere end aftenens forestilling. Og selvfølgelig skal der også være tid til en pause, som passende kan tilbringes i Café August B med en café latte og en velsmurt sandwich.
FAKTA
Henvendelse:
Det Kongelige Teater
Mette Bødtcher
Det Kongelige Teater, August Bournonvilles Passage 2-8, postbox 2185, DK-1017 København K
Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter