Motto: “…and just the oddness of David Lynch in general”. Frit efter oplevelsen af vandreforestillingen ”Kærlig hilsen Roskilde”, hvor publikum bliver guidet gennem optrin og tableauer, der fortæller skjulte historier fra virkeligheden, arrangeret af Aaben Dans.

af Carmen Medina ((stud.; psykomotorik)

 

Jeg har lagt mærke til den voksende trend af dyriske masker. Så vidt jeg er informeret, var maskerne ret populære i 90ernes teaterstykker, men i dag er de nået til musikvideoer, mode, social media og selv til så borgerlige scener som forsikringsreklamer. Åbenbart bliver de også brugt af omsorgsfulde forældre, der beskytter deres børns anonymitet ved at tage alle hundredvis af billeder af dem med dyremaske på. Ylvis (norsk komikerduo; red.) bruger også dyremasker i deres kendte Gangnam style-parafrase, What does the fox say, som parodierer den aktuelle (hipster)mode.

Dyremasketrenden bliver ved med at vokse, da det åbenbart aldrig er kedeligt. Jeg må indrømme, at det tog mig lidt tid at kunne hengive mig til forestillingen, da jeg personligt er overmættet af at se på halv-menneskelige-halv-(andre)dyriske væsener.

Der var en rød tråd igennem forestillingen gennem en mand i gammeldags uniform og kaninører, som var vores Vergilius under forestillingen. I virkeligheden hang forestillingen sammen gennem genvisende karakterer, men det var mere som om disse karakterers funktion primært var at skabe en følelse af genkendelse og sammenhæng. Vi dykkede aldrig ned i nogen af historierne. Der var stjerneskud, som fascinerer os, men som er svært at reflektere over. I stedet for at prøve at analysere de forskellige scener valgte jeg at fange dem lidt mere fra lyrikkens side. De talte primært til mine sanser, og jeg lod mig blive fortryllet til sidst.

 

Kærlig hilsen Roskilde. Aaben Dans. Foto: Ditte Valente

 

 

Om ”Kærlig hilsen Roskilde”

 

I
Vi skal gå ned for at komme op
og for at få et tørklade af to kvinder med hjortegevir
De mener, at jeg skal have et blåt
Jeg kender en med tvangstanker, han vil sikkert mistænke farvevalget
for at være en slags udtryk for hjortekvindernes antipati mod mig
Hjortekvinderne smalltalkede med nogle, men svarer ikke på mit spørgsmål.
Jeg er tvivl om, om jeg generelt burde bekymre mig mere om samvær
Hvornår er et værk begyndt?

II
Gigantisk gymnastiksal
Billede af et hvidt-blåt porcelænfuglepar på væggen
Vi får hvidvin med en personlig besked
Jeg finder ud af bagefter, at der kun er fire forskellige beskeder i alt
Selvom jeg kun drak vinen for beskedens skyld
Jeg er ret dårlig til at smage vin
Folk snakker, jeg ved ikke, om det er meningen, at man skal det
Folk er begejstrede over beskederne og kommenterer på dem
“Godt, at man ikke altid ved, når den sidste er den sidste”
Jeg ved ikke engang, hvornår et værk er begyndt.

III
Ingen ved, hvad han har gjort forkert
Men kaninmanden skal løbe væk med to parkourdrenge
De løber på bygningernes tage, og vi følger dem på græsset
Kvinderne står ved gangene og giver kys på vores kind, når vi kommer forbi
Der er et par i en pagode med røde lygter, de kysser med hinanden
Indgangen til Tivoli.

IV
TIVOLI, MATINÉE, KARNEVAL!
Botero eller Riviera kunne heller ikke male det smukkere
Et orkester og udklædte folk danser cirkeldans
En kæmpe kanin med en lille pige
En høj og tynd ældre mand med en kæmpe parasol
Og så videre.

V
Mangler du noget? Tryk 3
Hun mangler personlig kontakt. Hun er nummer 34 i køen
Hun har et lille træhus med pejs og en seng
Det kunne være et bambushus, og hun kunne være i Japan
Men det er hun ikke. Hun har minimal personlig kontakt i sit minimalistiske værelse
Hun danser contemporary dance med sin pude
Hun ruller, hun roterer, hun laver spiraler og skulderstand
Hun venter stadigvæk i køen
Hun åbner sin krop med sine bevægelser
Hun venter på en personlig kontakt
Hun bliver mere og mere vred, hun kaster sig op og ned
Nu er det hendes tur. Men det nytter ikke noget. Hun må hellere løbe ud.

VI
Han er helt alene midt på fodboldbanen
Det er mørkt. Han løber med lommelygter og kalder på hende
Han er helt alene midt på fodboldbanen ved siden af en skov
Han løber med lommelygter og kalder på hende
Er der noget mere frygteligt end at være i et helt åbent rum?

VII
Dyremaskemasse
Hvad for et dyr vil jeg være?
Mit triste ungarske hjerte bliver vækket af bjørnemasken
Jeg er en bjørn. Bartoks og Attila Józsefs dansende bjørn
Det er mørkt, og jeg bliver til en bjørn.

VIII
Vi skal finde sammen med de samme dyr og vandre rundt sammen
Min bjørnesøster er overraskende varm og rar. Bjørnesøstre
Vi vandrer halvkrammende til en bakke, hvor en eghjortkvinde spiller på kontrabas og synger de smukkeste norske melodier til jazzy-blues rytmer
Manden fra fodboldbanen og den dansende kvinde danser på de to sider af bakken
Deres bevægelser er blide og sensitive
Deres kærlighed er blid og sensitiv
Det bliver nok kun
lidt fredeligt kærlighedspylder
som skygger for de dyttende bilhorn
men elsker hestesporvognenes sprøde bjælder

IX
Der står en hjortekvinde, og turkise pletlys blinker på træerne
som om det var julepynt.

X
En jæger skyder efter kaninmanden
Vi skal forlade skoven og vores dyresjæl.

XI
De fortæller os historier
Hvis vi kommer tæt nok til lydboksen
Ikke noget særligt i menneskets historie
Men særligt for individet
Søde og ægte historier
Næsten en Arla-reklame.

XII
Den høje tynde mand med parasol
Den lille pige
og den kæmpe kanin
står nu på vejen, og de bliver bare stående
Til venstre en kinesisk restaurant med røde lys og en Fakta
En bilist er lige ved at forlade parkeringspladsen.

XIII
Jacobsens kirke er monumental og geometrisk
Det er lavet af mursten og har skarpe vinkler
Nu er der parkourkonkurrencer på taget mellem drengene og kaninmanden
Tom and Jerries, Hjulbenene og prærieulven
De snakker heller ikke i tegnefilmene
Hvorfor taber det mest sympatiske dyr altid?
Til sidst fløjter kirkernes ur.

XIX
Et nygift ægtepar kommer ud af kirken
De er overdrevne glade
De er overdrevne forelskede
Er forelskelse ikke overdrevet i sig selv?

XX
Vi kommer forbi en bygning med store vinduer
En video er projekteret på dem, hvor børnene synger falsk
Nogle af dem er generte, nogle synger stolt
Deres smil er ægte

XXI
Vi går i flok mellem to udendørs garager
Parkourister springer frem og tilbage over vores hoveder
Kaninmanden kører ud i en gammel bil, ægteparret
Fiestamusik, overdrevet forelskelse
Bruden får gevirer. Jeg ved ikke, om det er godt tegn, det synes jeg ikke, det er.

XXII
Vi ankommer til en fodgængertunnel
Parkourdrengene hænger fra væggene
Nederst er der trioen (parasolist, kæmpekanin og pigen)
Ægteparret danser, manden er lidt genert
Manden er høj, kvinden er meget lille
Lille og selvsikker
Selvsikker og legende
Der er waltzmusik, hvid og sølv dominerer
i de grå betonomgivelser.

XXIII
Over jorden igen
Kvindernes bånd bliver adskilt i stykker
Så publikum kan holde den anden ende
Vi går på gaderne sådan
Afrodites omvendte gråspurvevogn.

XXIV
Høj boligblokke er egnet til
at projektere en Yoko Ono-parafrase på dem.

XXV
Da vi blev delt op ifølge vores tørklædes farve,
lovede de os en magisk oplevelse
Nu står vi her i et fremmed hus’ kælder
Og den er min opgave at åbne de hvide postkasser
Der er kage og breve i dem
En ældre dame fra bygningen plejer at overraske de andre beboere
med kage en gang i mellem
Jeg er glad for, at min bekendt med tvangstanker ikke er til stede
Hvordan ville han fortolke denne gestus?

XXVI
Min begejstring for kitch er overdrevet
Men hvordan kan disse farver ikke bevæge mig?
Et stort bur med halm
Og hvide plader på det i flere niveauer
På de hvide plader er der hvide fuglebure
I fugleburene er der lyserøde småkager og lyserød candyfloss
Vi får rød te i plastikchampagneglas
Blodrød, pudderlyserød, hvid og pink
Himmel på jord.

XXVII
Vi var i tvivl, men det er vi ikke længere
Kaninmanden tog os til Alice in Wonderland
Jægeren læser op fra værket på engelsk til den
kæmpe kanin
De sidder ved et bord, dækket af hvid dug
Der er honningkagehus og kage i flere niveauer
Gevær ved siden af kagen
Cykelstativer og cykler i det samme rum
Alt bag gitter.

XXVIII
Vandfald på skærmen
og dampemaskine foran skærmen
Grøn og blå dominerer
Vi mangler kun en chillout track med vandlyd
Mandelteen er i hvert fald god.

XXIX
Vi tramper i hvidt pulver
I dette lille rum
Det er vanillepulver
Jeg vil forsvinder i vanillerummet.

XXX
Vi er over jorden igen
Parkour på legepladsen
Leger også lidt Cupido
Skynd dig væk gennem rutsjebanen.

XXXI
Det er den sidste station
“Godt, at man ikke altid ved, når den sidste er den sidste”
Projektion på boligblokken igen, men denne gang på den side, hvor folk kigger ud af vinduerne
I filmen synger ældre mennesker
Blandt publikum synger ældre mennesker med
Så viser sig de to elskende fra bakken
Vi kan kun se deres skygger danse
Der zoomes ind, og de forsvinder.

 

Referencer (i teksten er det med kursiv)

Motto: citat af bloggeren, Molly

I: reference til Palle Sigsgaards digt i Glitrende støv danser

VII: reference til Attila Józsefs digt, Bjørnedans (Medvetánc), som Bartók har komponeret senere

VIII: direkte citat fra Majakovskijs digt, En sky i bukser

XIII: direkte citat fra den ungarske bands, Hiperkarmas sang, Kérdőjel (Spørgsmålstegn), egen oversættelse

XXIII: reference til Sapfos hymne til Afrodite

 

FAKTA:

Kærlig hilsen Roskilde

Spilleperiode: 5. 6. 7. og 10. 11. 12. 13. og 14. september

En helt anderledes teateroplevelse: En vandringsforestilling.

Det er et fuldstændigt almindeligt kvarter. Folk bor ved siden af, over og under hinanden. Man går på arbejde og i skole, en tur og kommer hjem igen. Fremmede kører lige forbi, uden at se til siden. Det er alt for almindeligt til at man lægger mærke til det.
Men tag ikke fejl. Her leves livet af mennesker med drømme, længsler og passioner.

Kærlig hilsen Roskilde er en rejse i sydbyen, der slår kærlige sprækker og efterlader varme spor…

Info: Kærlig hilsen Roskilde

 

Bagom “Kærlig hilsen Roskilde”

Kærlig hilsen Roskilde er produceret af Aaben Dans & Museet for Samtidskunst i samarbejde med Schubertiaden, Astershjemmet, Østervangsskolen, Walk on the wild side, Jakobskirken og beboere i Sydbyen.

Indtryk: Catherine Poher
Smag: Mette Martinussen
Krop: Thomas Eisenhardt
Film: Jonas Poher Rasmussen
Kærlighed: beboere i Roskilde
Medvirkende: Antoinette Helbing, Ole Birger Hansen, Didier Oberle, Lea Havelund Rasmussen og lokale statister.