Glemmer vi at bruge sanserne, når man skaber for børn? Hvad er Aisthesis? Hvorfor går nogle forestillinger lige ind? Hvordan opstår forståelse? Er det narrative forløb mere forståeligt end det sansede? Hvad er sanserne egentlig for en størrelse, og hvordan tager kunstnere, pædagoger og andre, der arbejder med formidling for børn og unge sanserne i brug? Tanker fra et symposium arrangeret af Åben Dans i forbindelse med SWOP Festival 2014.
af Anneli Olesen (kulturformidler; kunstner)
Åben Dans var vært ved et heldags symposium den 28. april i forbindelse med SWOP Festival 2014 med sanserne og den kropslige perception som omdrejningspunkt. Symposiets deltagere blev undervejs præsenteret for børneforestillingen Mange små ingentinger af Francesca Sorgato, hørte oplæg af filosoffen Janus Hecht og pædagog/yogalærer/motorikvejleder Nanett Borre og var på sansevandring med kunstnerisk leder af Åben Dans, Thomas Eisenhardt.
Udgangspunktet for hele dagen var det helt basale, men som mange glemmer: Sanserne.
Og perception: vores opfattelse og fortolkning af det vi sanser.
OPLÆG ved Janus Hechst: Aisthésis og dans
Hvad er dans i et filosofisk perspektiv? Filosoffen Janus Hecht holdt et oplæg om perception og Aisthesis – det græske begreb som æstetikken bygger på. Janus Hecht er uddannet i filosofi fra CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet/DPU. Hans oplæg handlede om, hvordan man kan se dans i et filosofisk perspektiv, og han inddrog nogle af de kendteste tænkere indenfor området.
Hvad betyder Aisthesis? Aisthesis betyder sansning og er det græske ord, som æstetik udspringer af. Aisthesis betyder umiddelbar erkendelse via sanserne. Dét at forstå noget sanseligt, et studie af skønhed.
Hvad betyder æstetik? Æstetik handler ikke kun om, at ting skal være smukke for øjet, men også påvirkningen af alle vores sanser: Se, lugte, føle, høre og smage. At forstå noget sanseligt. Et studie af skønhed. Æstetik forbindes ofte med skønhed og kunst.
I am also a dancer?
Vi kan alle danse. Det er blot måden, vi danser på…: Janus Hecht opførte en lille dans, som han havde lært af en norsk danser. Det lignede meget en hopsa… (fortsættelse følger længere nede).
Vores verden er fyldt med betydning. Hvordan vi fortolker og forstår omverdenen er forskellig fra person til person. Og hvordan vi går, taler, tænker og danser. Men alle vores handlinger kastes også tilbage ind i den delte verden, vi spejler os i.
Hvad er dans?
Det er en måde at udfordre vores måde at bevæge os på. Janus Hecht viste et lille filmklip af den selv samme dans, han før opførte, nu i en lidt anden kontekst, nemlig på ski.
At stå på ski er en måde at bevæge sig på – at danse en anden slags dans. Hvis man forener disse i en bevægelse, så har man udforsket et nyt bevægelsesmønster. Ved at bruge dansens bevægelse kan man undersøge en ny måde at bevæge sig på, på ski – vel at mærke når man ved, hvordan man står på ski. Men idéen er, at man går ud af en kontekst og sætter dansens bevægelse ind i en ny. Vi bryder en kendt struktur og sætter en ny ind.
Dans som filosofi
Med dansen som udtryk kan man tilføre æstetiske perspektiver til forskellige emner/temaer, som almindeligtis kun forstås med ord, ifølge Janus Hecht.
Hvem man er som menneske.
Hvad dansen er og kan være.
Hvordan det er muligt at anvende kroppen eller at være krop…
Kommentarer til oplægget
Dans kan være med til at skabe forståelse for andre kunstformer og en anden måde at bruge kroppen på.
Dans har en bredere appel og taler til forskellige aldersgrupper.
Hvad vi allerede ved – og ikke ved. Når vi allerede kender et bevægelsesmønster, kan vi med dansen udforske nye og skabe nye bevægelser, som ikke findes i forvejen. I rum og mellem andre kunstformer.
OPLÆG ved Nanett Borre: “at bruge kroppen og sanserne aktivt“
Om sansernes funktion og betydning for menneskets oplevelse.
Nanett Borre er pædagog og yogalærer, har diplom i idræt og er desuden motorikvejleder. Hun er forfatter til bogen “Små glade ben” om børns motoriske færdigheder. Nanett Borres oplæg handlede om, at børn som tidligt i livet bliver fysisk aktive, de lærer hurtigere og er bedre til at koncentrere sig.
Fra vi er helt små, lærer vi at bruge vores krop og sanser. Vores kognitive læring gør os i stand til at tilegne os og omstrukturere viden. Der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet, opfattelse og læring. Ved at være fysisk aktive skaber vi et godt helbred og modvirker på sigt sygdomme.
Læring – positivt / negativt
Bevægelse fremmer læring og har en positiv indflydelse på andre, er socialt skabende, helsebringende og giver os en god opfattelse af os selv og andre. Aktiv bevægelse forbedrer vores evne til at socialisere os, at skabe venskaber, løse konflikter og bevare venskaber, fortalte Nanett Borre.
Hun refererede til en skole udenfor Malmø, hvor man havde lavet et forsøg med 0.-4. klasserne. De skulle bevæge sig 1 time om dagen. De elever, som havde det svært indlæringsmæssigt, fik en time ekstra om ugen. Man fandt i forsøget ud af, at de elever, som havde det svært, klarede sig bedre indlæringsmæssigt ved at bevæge sig mere.
Mellemrummet mellem dygtige og mindre dygtige elever kan således mindskes ved at indarbejde bevægelse i undervisningen.
Modsat det positive forsøg i Malmø, måtte man i et projekt i København konstatere, at børns motoriske udvikling var foruroligende dårlig. I projektet kunne man konkludere, at børns grundbevægelsesfærdigheder ikke var gode nok. Mange børn bliver ikke motorisk stimuleret godt nok, måske fordi der ikke er nok viden omkring det.
Kognitive færdigheder
Vores kognitive færdigheder gør os i stand til at forstå, se og genkende sammenhæge og situationer. De gør os i stand til at koncentrere os og være opmærksomme.
Sanserne og bevægelse hører sammen og har stor betydning for barnets udvikling. Man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser.
De tre vigtigste sanser er: Labyrintsansen (ubevidst balance eller vestibulærsansen), taktilsansen (følesansen) og muskelledsansen (proprioceptive sans eller stillings- og bevægelsessansen).
Disse sanser er vigtige grundbevægelser for barnet, og er de ikke blevet stimuleret nok i barnets første leveår, kan det give problemer for indlæring sidenhen. Disse færdigheder skal i så fald genoptrænes.
Undervisning gennem hovedet – ikke kroppen
I det danske undervisningssystem får vi proppet al viden ind gennem hovedet. Nanett Borre har selv arbejdet med specialklassebørn i indskolingen. Hun tog udgangspunkt i krop og bevægelse og arbejdede med de primære sanser. Hun to fat på de færdigheder, som børnene manglede: de primære sanser og grundbevægelserne. Ved at arbejde med disse to ting kunne hun se, at de klarede sig bedre indlæringsmæssigt efterfølgende.
Dette burde åbne op for nye læringsmetoder: for børn evner at lære igennem kroppen, og intellekt og krop er afhængige af hinanden.
ADHD
Børn med ADHD har problemer med de primære sanser, og de overreagerer. Hvis man arbejder med primærsanserne og stimulerer disse, kan man nedsætte medicinforbruget, samt finde nye måder at koncentrere sig på for dermed at blive bedre til at løse konflikter – og endelig: få mere lyst til at gå i skole og lære.
Hjernen og bevægelse
Hjernen er kroppens computer, og mennesket bruger begge hjernehalvdele. Nanett Borre forklarede, at hjernebjælken er den, der forbinder vores højre og venstre hjernehalvdel, og den der gør det muligt for os blandt andet at lave krydsbevægelser. Hvis krydsbevægelsen mangler, kan man få indlæringsvanskeligheder senere hen. Tanker og handlinger hænger sammen, og vi handler via vores sanser.
Læremester
Vi lærer af andre mennesker. Barnet lærer af sin mor og far ved at efterligne dem/det de gør. Vi er vores barns læremester. Vi viser barnet vejen med vores egen krop. Barnet observerer den voksne.
Nanett Borre fortalte os en lille historie:
Hun skulle som motorikkonsulent besøge en institution, som arbejder meget med det sansemotoriske, og i institutionen har de en sansebane. Hun kommer på besøg for at se, hvordan børnene og de voksne arbejder.
Der er fem voksne med en gruppe børn hver. Alle børn slippes løs på banen, og tre af pædagogerne kaster sig ned på gulvet i ivrig leg. Børnene tumler og leger, og de tre voksne ruller rundt på gulvet med ungerne omkring sig. De har det herligt.
På banen er der også en tunnel, som børnene kan krave igennem. De fleste børn kravler igennem. Men der er to små, som ikke gør det. De er mere stille og tilbageholdende. Deres pædagog er ikke en af de tumlende damer, men står på sidelinjen og hepper på børnene: “Det er sjovt, kom nu, bare kravl igennem“. Men børnene gør det ikke. De kikker på deres pædagog. Nej, de skal ikke igennem. For hun gør det jo heller ikke.
Det ser en af de andre pædagoger på gulvet. Hun prøver at skubbe børnene igennem, men det vil de ikke. Så tager en af pædagogerne på gulvet action. Og kravler selv igennem. Blot med det resultat at hun sidder fast i røret.
Men pointen med denne historie er, at vi som læremestre er med til at vise og vejlede. At vi lærer ved at observere andre, for derved at gøre det selv.
Med denne lille historie sluttede Nanett Borre sit oplæg om, at bevægelse er en vigtig del i menneskets udvikling og læring hele livet igennem.
SANSEVANDRING med Thomas Eisenhardt
Vi skulle alle ud i det gode vejr og bruge vores sanser. Thomas Eisenhardt, kunstnerisk leder af Åben Dans, ledte os igennem forskellige sanseoplevelser på Musicon området.
Han indledte med at fortælle en lille historie om et forsøg med spædbørn. Tre uger gamle spædbørn fik bind for øjnene og forskellige sutter i munden. En der var blød, og en der havde dupper på. Da de havde suttet et stykke tid, tog man bindet af deres øjne, og de rakte instinktivt ud efter den sut, de havde haft i munden.
Konklusionen på dette? At vi som mennesker er udstyret med sanser, som kan aflæse vores omgivelser allerede tidligt i vores liv. Det er ikke bare noget, vi tillærer, men noget vi allerede har.
Sanseøvelser
Høresansen. Vi står med lukkede øjne og lytter indendøre. Vi går udenfor og lytter med lukkede øjne. Derefter taler vi sammen to og to om lydoplevelsen.
Tidsfornemmelsen – tid til en lille koreografi. Vi starter med en lille koreografisk øvelse. At lukke den ene hånd og åbne den anden samtidigt. Det skal vare 1 minut. Igen med lukkede øjne. Øvelsen skal give en fornemmelse af tid, og man skal prøve, om man kan gøre det uden at tælle.
Bevægelse. I den næste øvelse går vi to og to sammen. Den ene skal gå baglæns med lukkede øjne og lade sig føre af den anden. Her er det krop og krop, der arbejder sammen. At føle den andens bevægelse og samtidig være opmærksom på rummet omkring og underlaget under fødderne.
Smagssansen. Vi smager på salte nødder, æble og frisk koriander. Sanseligt i smag og struktur.
Lugtesansen. Mens vi går, skal vi lugte til omgivelserne. Hvordan lugter solskinsvarmt træ, rustent jern, ukrudt, jord eller en gammel bemalet dør?
Synssansen. At studere et objekt på helt tæt hold. Gå ind i form og struktur.
Tanken. At fastholde en idé, lade den flyde og gribe den igen.
TID TIL FORANDRING eller…
Er det gammel vin, blot på nye flasker? Iblandet noget vi allerede ved og er bevidst om i forvejen. Der skal mere til af det her, og vi bruger det ikke godt nok i dag. Vi skal bruge Nanett Borres viden mere og inddrage det som en naturlig del af opvæksten og læringen.
Der tales jo om det hele tiden, i forhold til den nye folkeskolereform. At de kreative fag skal flettes mere ind i undervisningen, og at der skal inddrages nye og mere kropslige undervisningsmetoder.
Dansere arbejder tit med skoleprojekter og arbejder sammen med pædagoger, som har viden omkring det motoriske. Men hvis man skal have fyldestgørende udbytte, skal der bruges mere tid – ikke bare en uge, men et længere forløb. Danserne har ikke nok viden på området, så fagligheden mangler, og i skoleregi er det måske også for nogle læreres vedkommende interessen, der mangler. Kunstnerne skal også arbejde mere med de pædagogiske aspekter.
I skolesystemet er man nødt til at tænke anderledes i forhold til måden at lære og få viden på. Anerkende at det kropslige og bevægelse spiller en stor rolle i indlæringen.
På nogle skoler er det allerede tænkt ind. Men der er det i nogle tilfælde begrænset til kun at løbe. Hvis man tænker ud af boksen, kunne man måske fange de elever, som ikke er gearet til den slags fysiske udfoldelser med dansen som bevægelsesform i stedet for.
Every child is an artist (citat: Picasso)
Dansere og kunstnere har en gave i det, de kan, som de kan give videre til børn og unge. De kan være den kreative inspiration, som kan supplere den vanlige undervisning, og dem der kan vise, at man også kan lære på andre måder. Igennem dansen som kunstart kan man udvikle børn og unges kreativitet og skabe mere innovative mennesker.
Udfordringen for kunstnerne er at bringe kunsten sammen med viden og bevægelse i læringen. Og dansen skal styrkes tidligt, hvis børn og unge skal have en succesoplevelse og kunne lide at danse.
Der skal være balance mellem, hvad kunstneren vil, og hvad børn/unge kan eller selv vil. Danseren skal ikke undervise for egen vindings skyld, men give børn og unge mulighed for at udvikle sig i dansen, skabe sit eget sprog og se dansen som en måde at bevæge sig på. At det er ok, at man ikke er perfekt. Hvis de får en dårlig oplevelse af ikke at kunne, så vil de ikke arbejde med det. Derfor skal man ikke forbinde dansen med konkurrence, som indenfor idræt. Dansen skal ses som en leg, en kreativ proces og en udfordring i forhold til det at bevæge sig.
Kunstnere som pædagoger
Det handler på mange måder om, at der skal være interesse og vilje til at inddrage dansen på landsplan. Og det er udfordringen, hvordan dansen kan tænkes ind i den nye skolereform.
Der er et stort potentiale i kunst og videnskab, og hvordan man kan samarbejde indenfor disse områder. Men der er for meget fokus på, at det er hårdt arbejde, og for meget fokus på økonomien. I stedet skulle man fokusere på at finde folks bevægelsesglæde. Introduceres dansen tidligt i barnets opvækst, bliver dansen nemmere en helt naturlig del af det at leve.
FORESTILLING: Mange små ingentinger
Mange små ingentinger af Francesca Sorgato var en langsom meditativ og en lyd-sanselig rejse igennem en verden af ingenting, som bliver til mange ting. Et par grene til gevir og et stykke papir til en fugl, Den ene performer sidder i en blå stol, og hun styrer scenografiens mange objekter med snoretræk akkompagneret af lyde, hun generøst deler ud af til højre og venstre. Den anden performer får objekterne til at danse ved at puste og bevæge hænderne, som om hun formede og blidt skubbede dem i den rigtige retning. Der bliver sagt mange lyde, og rundt omkring kan man stille høre de små efterligne eller selv lave lyde. Der grædes, hvines og grines undervejs. Forestillingen er poetisk og uhyggelig på samme tid.
Publikum er den menneskelige ring, som omslutter scenen og de to performere komponerer eller kommunikerer med hinandens lyd. Forestillingen er et langt lydbillede med sanselige objekter, som vækkes til live i nye historier. De svæver i mørket, mellem en glødende lille pære, som en ildflue i luften forsvinder de og bliver til ingenting…
FAKTA:
SANSNING OG PERCEPTION I SKABELSE AF SCENEKUNST FOR BØRN OG UNGE
Symposium i forbindelse med SWOP Festival 2014 på Musicon i Roskilde, mandag den 28. april. Arrangør: Åben Dans
Info: SWOP Festival 2014
Info: Åben Dans productions