(udgivet forår 2011)

Engang for mange, mange år siden blev der holdt en rigtig pigefødselsdagsfest på en gård i en lille by langt ude på landet i den gode jyske muld. På et tidspunkt kom alle børnene ind i køkkenet til bonden – de ville gerne lege teater, om de måtte det ude i laden, der var jo både plads til omklædning, teater og dans, tilskuerrækker…? Der blev stille et øjeblik eller to, mens bonden tænkte sig om. Og svaret? ”Nej, det er der ingen grund til!” kom da også efter en rum tid på sindigt jysk.
Men jo, der er al mulig grund til at børn skal møde, opleve og selv prøve dans, musik, teater, billedkunst – hele kunstpaletten over en bred kam. I børnehaven, skolen, SFO’erne og i fritiden.

Lige så vel som de skal have idræt, formning, svømning, sløjd og hjemkundskab. Og dansk, matematik, engelsk, historie, geografi, natur/teknik, religion, samfundsfag, tysk, fysik etc.
Ganske enkelt fordi der er grundlæggende værdier og færdigheder at hente i de kunstneriske, kreative fag. Fordi det gør livet og verden større. Og fordi det alt sammen er med til at gøre børn, unge, og senere voksne, til hele mennesker. Det er ingen mirakelkur mod alverdens problemer, men det er et rigtig godt værktøj at have med sig i bagagen: at få lov til at møde, opleve og selv at prøve dans som udtryksform på egen krop. Så jo, der er al mulig grund til at lade børn og unge møde dans og kunst i så mange forskellige sammenhænge som muligt.

Læs her i dette tillæg til Terpsichores normale trykte magasin om arbejdet med dans som scenekunst for børn og unge fortalt af kunstnerne selv og af de mennesker, der arbejder med dans i børnehave- og skoleregi, samt i de unges fritid.

For pædagoger, lærere, børn- og unge konsulenter, politikere – og forældre – er der god viden at hente. Der er faktisk gjort mange erfaringer med dans som scenekunst i andre sammenhænge end på scenen.