Kalenderdans 2018 – August

Kære læser

Hver måned her i 2018 præsenterer vi et kompagni, en koreograf eller en danser. Du kan frit downloade månedens kalender her fra siden (pdf-fil).


AUGUST

KALENDERDANS 2018 – AUGUST har fornøjelsen af at præsentere

Kleinkunst kunstneren Camilla Marienhof

 

’’Vil man have opmærksomhed i dag,
må man enten springe noget i luften eller tage tøjet af.’’

 

“Jeg er det der med et hollandsk ord hedder kleinkunstner. Kleinkunst er en hollandsk, fransk og tysk genre af scenekunst, indenfor teater, dans, revy og musik. Der er en intim atmosfære med nærhed mellem kunstnere og publikum ofte af poetisk, humoristisk og følsom karakter. Kendetegnet ved mit arbejde er poesien, blanding af genre som slapstick, akrobatik, dans, absurditet, musik, poesi, magi og sang er et vigtigt element der på skæv vis er flettet ind.

Jeg er drevet af livsglæde, nysgerrighed, en tro på det gode i mennesker, og en drøm om at være med til at skabe håb og mod på handling. Et opråb til en kærlighedsrevolution, i en tid hvor dommedagsprofetier bliver brugt til at sælge billetter og aviser.

Min sidste forestilling handler om vor tids store emner ud fra en personlig vinkel, med mål for øje at skabe håb. Troen på at vi kan gøre en forskel. Her udfordrede jeg mig selv med spørgsmål som:
Hvordan redder man sig selv i en verden, hvor man knap nok tør gå uden for en dør, og hvordan forholder vi os til den evindelige nyhedsstrøm, magtesløsheden, lysten til at gøre noget for nogen, samt behov for krydderi i hverdagen?

Jeg har kastet mig ud i selvhjælps-akrobatik, danset samfundskritiske livsanskuelser, reflekteret over demokratiets nedtur og sunget sange om mediernes uvederhæftighed og hverdagen i al almindelighed.
I det hele taget har jeg slået knude på mig selv over verdenssituationen og undersøgt, hvor langt man kan gå for den gode sag!”
Camilla Marienhof

LÆS MERE OM Camilla Marienhof

 

Du er velkommen til at downloade KALENDERDANS 2018 – AUGUST som pdf her:

Kalenderdans 2018 – August

 

 

Theme developed by TouchSize - Premium WordPress Themes and Websites