Født på Java – død på Fyn

ET KOSMOPOLITISK Ø-HOP
Et verdensborgerspring af dimensioner

af Eva Tarp (cand.mag.; danselærer)

(Eva Tarp. Danselærer, cand.mag., Skolerne i Oure Sport & Performing Arts (1987-2011), efteruddannet hos Nini Theilade på Dansk Ballet Akademi og danser i Nini Theilades ”Dansk Ballet Gruppe 1973-78, kollega med Nini Theilade på Danseakademiet, Skolerne i Oure Sport & Performing Arts (1990-2011)

 

LÆS også om NINI THEILADES SPOR PÅ KUNSTSCENEN 1990-2018.

 

Nini Theilade underviser, Oure Kostgymnasium (2005). (foto: Arkiv Skolerne i Oure Sport & Performing Arts)

Nini Theilade

Et liv på små og store scener som danser, koreograf og balletmester – turnéliv i Europa, USA, Sydamerika – på film i Danmark, Sverige, Tyskland og USA. Med egne balletskoler i Rio de Janeiro, Mexico City, Svendborg, Thurø, Odense og Lyon. Afsluttende med 24 års undervisning på Danseakademiet, Skolerne i Oure Sport & Performing Arts.

 

 

Dansens Grand Old Lady sov stille ind 13. februar på Hesselager Plejecenter, hvor hun tilbragte de sidste fire år af sit liv. Dansen var omdrejningspunktet for Nini Theilade fra først til sidst.

En barnestjerne

Født på tropeøen Java af en hollandsk mor og en dansk far viste dansetalentet sig allerede, da hun som 7-årig optrådte som sin mors bedste danseelev med små soloer efter Émile Jaques-Dalcroze-bevægelsessystemet.

Barnestjernen endte med at blive pressens, ugebladenes og dansemagasinernes “Lille Darling”!

Nini Theilade som Lotus, 1928. (foto: Arkiv Skolerne i Oure Sport & Performing Arts)

Men da Den Kgl. Balletskole måtte afvise at optage hende på grund af for svage fødder, flyttede familien videre til Paris, hvor ballettræningen fortsatte hos den svenske balletstjerne Karina Ari med de yndefulde bevægelser og hos Mme Egorova fra Ballets Russes med den russiske balletteknik.
Inspireret af byens rige kulturliv koreograferede den 14-årige Nini sit eget univers i dansen i en mixture af klassisk teknik og det, man i dag kalder “moderne” bevægelser, udtryksfuldt med en sart ynde, med humor og temperament. Debuten i Haag i 1929 var starten på livet på farten.

Dansesporerne blev sat så bemærkelsesværdigt af denne eksotiske fugl, der allerede som 10-årig blev kaldt Dansens Gudinde i den danske presse. Anmeldere blev også digtere til vers og sange, når de skulle beskrive, hvordan hendes sceneudstråling og danse forplantede sig hos et begejstret publikum. NINI-fanklubber poppede op og stod parate på perronen med blomster før næste forestilling.

Kunstnere blev inspirerede, og der blev skabt malerier, tegninger, fotografier og skulpturer af den unge dansende stjerne:
Kjeld Abell tegnede hendes kostumer til debutforestillingen i 1929. Victor Borge var hendes pianist på danseturneerne i Europa 1931/32. Matisse bemalede hendes danse-tricot før hver forestilling i 1939. Salvador Dali valgte hende som sin “Venus” i sin surrealistiske ballet “Baccanale” i 1939 og tegnede scenografi og kostumer, som Coco Chanel syede til hende. Willem de Kooning tegnede kostumer til hendes moderne ballet “Nuages” på Metropolitan Opera i New York i 1940. Komponisten Paul Hindemith skrev på originalpartituret til “St. Francis” i1938 med Massine som St. Francis og Nini Theilade som Lady Poverty: “Liebe Nini, ich danke Ihnen, weil Sie so schön meine Musik betantzt haben!”

Også Europas nyskabende teatermand Max Reinhardt så Nini Theilades scenetalent og engagerede hende til at danse i sine teaterforestillinger (1931-37), først i Berlin, indtil Hitlers magtovertagelse, senere i Salzburg, Firenze, Oxford og fra 1934 til 1937 i USA.

I Berlin kaldte filmstudierne også på Nini Theilade med en rolle som “en danserinde” i “Der grosse Bluff” 1932. Samme år koreograferede den tyske moderne danser Harald Kreuzberg “Dødsenglen” til Bach’s “Air” danset af 17-årige Nini. Bronislava Nijinska og Anton Dolin bidrog også med koreografier til den unge danserinde.

Nini Theilade i “En skærsommernats drøm”, 1935. (foto: Arkiv Skolerne i Oure Sport & Performing Arts)

Nini Theilade dansede foråret 1933 ind med den rolle, der skulle gøre hende verdensberømt: Den dansende første Alf i Shakespeares “EN SKÆRSOMMERNATS DRØM”. Reinhardt satte den op under åben himmel i Bobolihaven i Firenze, senere i Oxford og på Regent Park Open Air Theatre i London med Nini Theilade som danser og som verdens yngste balletmester. Open Air Theater var begejstrede og genansatte hende til at danse og stå for dansene i andre Shakespeare-stykker, danset af Wic-Well-Balletten (senere Royal English Ballet) sommer efter sommer 1933-1937.

Men den energiske unge balletmester og danserne syntes alligevel, at der var for lidt dans, så Nini Theilade gik til ledelsen og fik åbnet teateret på lukkedagen og fik skabt en slags experimentel dansescene. Hun og de såkaldte “NINI’s Boys” – Frederic Ashton, Anthony Tudor, Robert Helpmann og Walter Gore satte her deres egne nye koreografier op. Piet Hein hjalp med kostumer og scenografi til Nini Theilades ”Psyche” med hende selv i hovedrollen og Robert Helpmann som Eros (1934).

Fra Nini Theilades egen turné (1931-32), iført Kjeld Abells kostume. (foto: Arkiv Skolerne i Oure Sport & Performning Arts)

 

Nini Theilades berømmelse nåede også over Atlanten

NBC arrangerede tre solo-danse-turneer gennem hele USA med premiere på Guild Theatre i New York, og så gik det afsted til store og små scener på teatre og universiteter i tog sammen med hendes mor, eget dansegulv, elektriker, påklæderske, musikere.

Under en turné i Sverige kom den næste filmrolle i “Sangen til hende” (1934), hvor Nini Theilade danser i to af sine egne koreografier “Pizzicato” og “Diana” på tåspids i sin egen blanding af moderne og klassisk ballet med ironi, humor og sorg.

Open Air-succesen med “En Skærsommernats Drøm” fortsatte med Max Reinhardts faste stab på turne i USA (1934). I Los Angeles – Hollywood Bowl – var de 17.000 pladser udsolgt hver aften.
Max Reinhardt havde trygt overladt instruktionen af de 250 små lokale balletbørn, mini-alferne i skærsommernatten, til Nini Theilade. Da den skulle indspilles hos Warner Brothers i Hollywood (1935), overtog Nini Theilade koreografien, da Bronislava Nijinska var blev fyret. “A Midsummernight’s Dream” fik en Oscar og gjorde Nini Theilade verdensberømt.

For anmelderne var Nini Theilade selveste sommernatsdrømmen!

 

NINI THEILADE OG DEN KGL. BALLET

Tilbage i Europa fik balletmester Harald Lander det unge dansetalent engageret til Det Kgl. Teater, der tidligere havde afvist hende på balletskolen.

Nini Theilades opsætning af hendes eget store balletværk “Psyke”(1936) var noget nyt og banebrydende inden for den moderne ballet.
Nini Theilades “Cirklen” (1938) til Den Kgl. Ballet var igen en anderledes og neoklassisk ballet.
“Concerto” til Schumanns klaverkoncert og “Metaphor” til Niels Viggo Bentzons nykomponerede musik havde premiere på Det Kgl. Teater i 1950.
Til Danmarks Radios TV (DR TV) koreograferede Nini Theilade “Græsstrået”, der indledes med oplæsning af digtet og blev danset af Den Kgl. Ballet til elektronisk musik af Else Marie Pade (udsendt 19/4 1965) og “Psyke”, igen med Den Kgl. Ballet og med Sonja Oppenhagen i hovedrollen i 1966.
Sidste koreografi til Den Kgl. Ballet blev “Kalkbillede” med levendegørelsen af dansefrisen i Ørslev kirke til musik af Knud Høgenhaven (1968).

Nini Theilade som Sylfiden, egen koreografi, Berlin 1931, tegnet af Arthur Grünenberg. (foto: Arkiv Skolerne i Oure Sport & Performing Arts)

 

SOLODANSER hos BALLET RUSSE de MONTE CARLO 1938-40

Efter Diaghilevs død i 1929 forsøgte både Balanchine og Massine at samle Ballets Russes-kompagniet igen, hvor de begge havde danset og koreograferet.
Massine startede Ballet Russe de Monte Carlo i 1938 og engagerede Nini Theilade som solodanser og koreograferede fire store dansepartier til hende: “Seventh Symphony” (1938), “St. Francis” (1938), “Rouge et Noir” (1939) og “Baccanale” (1939).

Nini Theilade dansede også i Fokines klassiske balletter fra Ballets Russes-repertoiret, bl.a. “Chopiniana”, “Spectre de la Rose”, “Scheherazade”, “Fyrst Igors Polovetserdanse” på turneerne til London (Covent Garden og Drury Lane) og New York på Metropolitan Opera. Her fik Nini Theilades egen koreografi “Nuages” premiere (9. april 1940!!) med Ballet Russe de Monte Carlo, og her dansede hun også “Jenny Lind” i Marc Platovs “Gost Town” (1940).

 

RIO de JANEIRO (1940-46)

Turnéen fortsatte gennem USA og til Sydamerika, hvor Nini Theilade forlod kompagniet i Rio de Janeiro for at gifte sig og stifte familie. Nini fik en datter.
Et nyt liv startede også med at undervise, lave koreografier til professionelle dansere og at danse lejlighedsvis på Teatro Municipal (1940-46).

 

PORTUGAL / DANMARK (1946-70 )

Efter 2. verdenskrig flyttede familien til Estoril i Portugal (1946) og forøgedes med en søn, mens dansen blev sat i bero. Dog ikke ret længe ad gangen.
Sommeren 1946 optrådte Nini Theilade med brazilianske danse i Tivolis koncertsal i Stig Lommer-revyen.
Midt i 1960’erne efter sin mands død bosatte Nini Theilade sig i København. Da hendes far også døde, overtog hun nogle af hans jobs som tolk og kom i gang med sine TV-balletter og var desuden på gæstespil i Lissabon hos Gulbenkian-Balletten. Her koreograferede Nini Theilade “Brisante”, “La Têmpete” til Carl Nielsens femte symfoni og ”Variations sans sens” med elektronisk musik af Else Marie Pade (1967).

Samme år giftede Nini Theilade sig med Arne Buchter-Larsen.

 

Nini Theilade som Venus i Ballet Russe de Monte Carlo produktion af “Bacchanale.” Koreografi af Leonide Massine. Kostume og scenografi af Salvador Dali, ca. 1939.
Fra BALLETS RUSSES, directed by Dan Geller & Dayna Goldfine.
Copyright 2005, Geller/Goldfine Productions

 

NINI THEILADES SKOLER

Allerede som barn på Java lavede Nini Theilade i sine lege koreografier med sine dukker. I København når skoleveninderne kom med hjem for at lege, bestemte Nini også og dirigerede rundt med dem i sine danselege så intenst, at nogle ikke ville være med, hvis de kun skulle danse hele tiden!

I Oxford og London (1933) betroede Max Reinhardt straks den 17/18-årige Nini ansvaret for at undervise, koreografere og organisere de mange små lokale balletbørn, der skulle være alfer i “En Skærsommernats drøm”.
I Hollywood (1934/35) var der 250 små alfer at undervise og koreografere for.

I begyndelsen af 1940’erne startede Nini Theilade sin første egentlige balletskole i Rio de Janeiro. Hun dansede også selv sammen med sine bedste elever til velgørenhedsarrangementer og på Teatro Municipal.

Nini Theilade åbnede Dansk Ballet Akademi på Thurø ved Svendborg (1970- 78). Hundredvis af unge dansere fra ind- og udland samledes til daglig træning i Floor Bare, Modern Dance, Klassisk Ballet, også i Svendborg og i Odense. Uddannelseseleverne fik en 3-årig danseuddannelse. Som “Dansk Ballet Gruppe ” optrådte de i Danmark og Tyskland både med Nini Theilades egne koreografier på programmet, men også med bl.a. Fokines koreografier fra Ballets Russes-repertoiret.
Odense Teater fik Nini Theilade til at undervise på elevskolen og til at koreografere til Odense Teaters forskellige forestillinger (1970-2003).

På grund af manglende offentligt tilskud var Nini Theilade nødt til at lukke skolen på Thurø. I 1979 oprettede hun i Lyon Academie de Ballet Nini Theilade. Da ægtemanden døde, forlod hun skolen – som nu kan fejre 40 års jubilæum. Nini Theilade ville tilbage til Fyn og prøve at lægge dansen bag sig, bo på landet og kun undervise på teaterskolen i Odense. Men det varede alligevel ikke ret længe, før Nini Theilade var med i en ny danseteaterforestilling ”Pension Sibylle” af Pia Jette Hansen (nu direktør på Bellevue Teateret) på Vintapper Teateret i Odense (1990), og det gik ikke upåagtet hen.

 

Nini Theilade i Marie Brolin Tanis “Idioten”, 2010

 

NINI THEILADE OG DANSEAKADEMIET PÅ SKOLERNE I OURE SPORT & PERFORMING ARTS (1990-2014)

Nini Theilade blev som 75-årig tilknyttet Danseakademiet på Skolerne i Oure Sport & Performing Arts. Her blev hun straks det naturlige midtpunkt for kolleger og elever. På Oure Efterskole, Højskole og Kostgymnasiet har flere tusinde unge dansere nydt godt af hendes undervisning, danset i hendes koreografier på teatre og i Tivoli og hørt om hendes usædvanlige dansekarriere.
Nini Theilade havde bosat sig tæt på Skolerne i Oure og tog ivrigt del i det pulserende kostskoleliv. Det var egentlig meget naturligt, at Nini Theilade skulle fuldende sit lange arbejdsliv i et kostskole-og højskolemiljø, hvor elever og lærere fungerer sammen i døgndrift året rundt: ”Da jeg var barn, var jeg altid kun sammen med voksne. Nu er jeg kun sammen med unge mennesker!” Hendes eget nomade-danserliv faldt godt i hak med de unges afprøvning af et liv som dansere på Oure.

Lærerværelset havde sine fordele med de mange sportslærere. Her faldt Nini Theilade i snak med en volleyball-lærer, da hun var ved at koreografere ”On the Beach” til sin 80 års fødselsdagsforestilling på Svendborg Teater (1995). Hun skulle lige se ham vise beach-volley-teknikken, som så blev oversat til dansebevægelser på scenen.
Nini Theilade brugte også sine dansekollegaer i sine koreografier. Da hun satte sin ”STORMEN” op på Magasinet i Odense (2000), var det med Vivi Flindt i hovedrollen som enken.

Nini Theilade følte et stort ansvar for at kunne videregive sine danseerfaringer og inspirere unge og nye dansegenerationer.
”Jeg tager mine papirer, mine bånd og min rollator, og så går jeg over til skolen. Jeg starter præcist!”

Når danseeleverne skulle på Danmarks-turné med danseforestillinger, var Nini Theilade i sit es, plantet mellem soveposer og bagage i bussen. Hendes åbne og nysgerrige sind, venlighed og humor samlede elever og kolleger omkring hende. Var der idéer og emner til diskussion, blev de endevendt med en verdensstjernes erfaring og en teenagers oprørstrang. Der var meget rebel i Nini. Turen blev nydt i fulde drag, hvad enten den gik til Odense, København, Paris eller New York.

Nini Theilade var en streng og krævende lærer og pædagog. Hun fik eleverne til at træne kroppen langt ud over, hvad de troede muligt. Nini Theilade var chok på chok for dem. Eleverne oplevede, hvordan deres højtelskede og dybt respekterede lærer gav dem kærligheden til dansen.

Nini Theilade med danseelever fra Oure Kostgymnasium (april 1995). (foto: Arkiv Skolerne i Oure Sport & Performing Arts)

 

DE SIDSTE ÅR (2014-18)

Efter et alvorligt fald flyttede Nini Theilade ind på Hesselager Plejecenter. Med sin utrolige fysik, stædighed og det gode humør genvandt Nini Theilade snart sin bevægelighed, og rollatoren blev udnævnt til ”min Buick”. Hverken hoved eller livsmod fejlede noget. Nu kom danseeleverne lejlighedsvist til hende. I festsalen overværede Nini Theilade deres danseshowings og danseklasser og gav gode råd med på vejen. Til Nini Theilades 100 års fødselsdag blev der her danset for hende af tidligere elever.

 

TAK FOR DANSEN

Nini Theilade dansede sig ind i alles hjerter. Hun har sat så dybe dansespor, men hun opfattede slet ikke sig selv som den danselegende, hun var. Hendes usædvanlige liv og dansekarriere har inspireret rigtig mange mennesker i og uden for danseverdenen. Bunken af fanbreve med bøn om autograf på vedlagte Nini-foto hobede sig op.
Nini Theilades engagement i dansen og menneskene omkring hende var smittende og skabte lys og glæde omkring hende. Hyggestunder blev der sat pris på, og hun var ikke tilhænger af en asketisk livsførelse.

Selvom dansen var en streng mester, der krævede afsavn, skabte sorger og smerter, var den livsnerven: alt for dansen. Nini Theilade fandt sin verden, hvor den var.

102 år. Sorgen og savnet, tabets ubønhørlighed står ansigt til ansigt med taknemligheden i mindet om et usædvanligt menneske, et dansens vidunderbarn, der blev en stor dansekunstner og pædagog, så munter som amorinen, så let som sin alfedans, så strålende som duggens diamant.

Ære være Nini Theilades minde – tak for dansen.

 

LÆS også om NINI THEILADES SPOR PÅ KUNSTSCENEN 1990-2018.